tilbage Centralen
I de første mange år blev forbindelsen mellem dem der ringede op og dem der blev ringet til klaret af telefonister. De var næsten alle kvinder, og de sad hele dagen og satte telefonledninger i de rigtige stik. Over hele regionen var kom der en telefoncentral i næsten alle byer. I de mindre byer var der normalt kun en enkelt telefonistinde, mens der var mange kvinder ansat på de store centraler.
Telefonisterne der skabte forbindelserne kunne høre hvad kunderne talte om. Rundt omkring i de mindre byer var der derfor, som vidste rigtig meget om hvad der skete i landsbyen. Det har afholdt mange fra at sige ret meget på den åbne linie.
I takt med at flere fik installeret telefon, var der behov for stadig flere telefonister. Der kom samtidig flere telefoncentraler. I begyndelsen af 1920’rne var der alene på Fyn 98 centraler, som skulle betjenes. Selv om det på det tidspunkt var muligt at automatisere telefonsystemet, så var det økonomisk umuligt. Man regnede det også for urealistisk, at abonnenterne kunne finde ud af at dreje seks cifre. Man mente også, at kunderne nødigt ville undvære kontakten til telefonistinderne. Derfor gik man i gang med at indføre et halvautomatisk system, der både begrænsede antallet af centraler og antallet af telefonister. Først ved udgangen af 1960’rne var telefonnettet var fuldt automatiseret, og de sidste telefonister forsvandt.
