tilbage Rønhavekolonien
Rønhave var en af 36 domænegårde i Sønderjylland, som blev udstykket til husmandsbrug efter genforeningen i 1920. Målet var at skabe nogle intensive småbrug, som kunne ernære en familie. Samtidig spillede nationale hensyn en rolle, og det var næsten udelukkende dansksindede, som købte husmandsstederne.
Udstykningen af Rønhave-kolonien gik i gang i marts 1925, og i løbet af de næste par år blev 28 husmandsbrug etableret. Gennemsnitsstørrelsen var på 5,9 hektar, hvilket var mindre end andre steder i Sønderjylland. Selv om jorden var god, mente formanden for Statens Jordlovsudvalg, Niels Frederiksen, at jordlodderne var for små. Det fik han ret i, og i de følgende år søgte husmændene om at få mere jord.
Husmændene i kolonien havde forholdsvis mange husdyr. Over halvdelen af indtjeningen kom fra salg af mælk, omkring en fjerdedel fra salg af svin og resten fra salg af kreaturer og korn. Samtidig dækkede gårdenes produktion det meste af familiernes forbrug.
Ved siden af arbejdet på de små brug, havde de fleste af husmændene udearbejde. Det var et nødvendigt tilskud til familiens underhold. Det var ofte med kørsel for mejeriet eller brugsforeningen. Andre arbejdede hos de større gårdmænd. Husmænd andre steder i landet arbejdede desuden i tørvemoser og med mergelgravning, lige som en del husmænd var beskæftiget med vej- og jernbanebyggeri.
