v i m u . i n f o
Deutsche version

Programm Nord © sdu

Programm Nord var et kæmpeprojekt, der blev sat i gang i 1953 i Slesvig. Programmet var både en stor landbrugsreform og et egnsudviklingsprojekt. Baggrunden var, at det sydslesvigske landbrug stod langt tilbage i forhold til landbruget i Sønderjylland og i Holsten.

En vigtig del af programmet var en omfattende jordreform. I slutningen af 1940´rne stillede SPD krav om, at gårdene i delstaten maksimalt måtte være på 100 hektar på den gode jord og 150 hektar på den dårlige. Det ville kunne skaffe ca. 300.000 hektar jord til 30.000 nye brug. CDU ville ikke gå med til planerne, og de store jordejere afværgede i 1949 det værste ved at indgå en frivillig aftale om at afstå 30.000 hektar jord.

Med Programm Nord fra blev Tysklands største jordudstykning på ca. 470.000 hektar sat i gang. Men det var ikke det hele. Der blev inddæmmet land i to nye koge, og der blev sat gang i jordforbedringsarbejder i markområdet og på geesten. Der blev anlagt omkring 800 km ny vej i Sydslesvig, for at udvikle landbruget i dette område.

Programmet startede i nord ved den dansk-tyske grænse, og bevægede sig mod syd. I 1977 var det helt gennemført, og det fik voldsom betydning for udviklingen af det slesvigske landbrug. Dette illustreres af udviklingen i Sydtønder amt i perioden 1953-67; agerjorden var forøget med 10 %, arealerne med korn med 41 %, udbyttet pr. hektar med 43 %, bestanden af kvæg 58 %, mælkeydelsen pr. ko med 36 % og svinebesætningerne med 85 %. Landbruget blev kraftig intensiveret, samtidig med at produktionsarealet blev udvidet markant.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

videoVideo
sourceKilder
lexiconLeksikon