v i m u . i n f o
Deutsche version

Demontage © izrg

"En ødelæggelse af de værdier, som vi bruger i genopbyggelsen af vor by, vil vi dog kæmpe imod med alle midler." Med disse ord forberedte den senere overborgmester Andreas Gayk ved en protestdemonstration d. 13. juni 1946 befolkningen i Kiel på den britiske besættelsesmagts vidtrækkende demontageplaner.

Demontagen af industrianlæg var en vigtig del af de allieredes besættelsespolitik med henblik på at afmilitarisere det besatte Tyskland. De virksomheder, der havde produceret krigsmateriel, men som alligevel var kommet uskadte gennem krigen, skulle efter de allieredes opfattelse enten ødelægges eller demonteres for - som krigsskadeserstatning - at genopbygges i de lande, der havde været hårdest ramt af krigen. Det industrielle produktionsniveau skulle sættes tilbage til det omtrentlige niveau fra 1936. Selv om den første demontage var begyndte allerede i anden halvdel af 1945, fandtes der dog ikke noget præcist billede af hvilken slags og hvor mange virksomheder, der skulle demonteres. Først i slutningen af oktober 1947 offentliggjorde de allierede en endelig liste over de berørte virksomheder. 48 af disse lå i Slesvig-Holsten, hovedsageligt i Kiel og Lübeck.

På dette tidspunkt havde der allerede udspillet sig dramatiske scener omkring ?Holmag? (Holsteinische Maschinenbau AG) i bydelen Friedrichsort i Kiel. Som den eneste store virksomhed i Kiel, der ikke var ødelagt, stod den nu højt på listen over de virksomheder, som de allierede ville demontere. Den havde tidligere fabrikeret torpedoer, men efter krigens afslutning havde de ca. 1.800 ansatte kun produceret varer til fredsindustrien: dieselmotorer og -lokomotiver, traktorer og kabelspil. De ansatte adlød ikke ordren om demontage, men besatte i stedet virksomhedens område. De lod sig heller ikke presse til at genoptage arbejdet, da britiske soldater med pansrede køretøjer og 120 tyske politibetjente mødte op. Fire uger varede opstanden. Først derefter nåede man til et kompromis, som lød på demontage af kun en del af virksomheden. Stik imod de første bekymringer bevarede man også placeringen i Friedrichsort, da et nyt selskab, MAK (Maschinenbau Kiel AG) blev stiftet i maj 1948.

Udnyttelsen af det store industriområde på Kiels østbred, som ganske vist i stort omfang var ødelagt, forblev dog et problem for Kiels økonomiske planlægning. De sidste sprængninger, som havde til formål at tilintetgøre rustningsindustrien - og som hver gang blev ledsaget af protester - skete i maj 1950, fem år efter krigen var slut. Det handlede først og fremmest om arbejdspladser, alene i Kiel steg arbejdsløsheden fra 2,5 % i 1948 til over 22 % tre år senere. I alt gik ca. 90.000 arbejdspladser tabt i Slesvig-Holsten som følge af demontagen. Foruden i Kiel og Lübeck ramte det især i mindre rustningsbyer som Eckernförde og Geesthacht.

Set på lang sigt betød demontagen af sværindustrien i den nye Forbundsrepublik dog også en - ganske vist påtvungen - modernisering. Ved hjælp af Marshallplanen anskaffede mange virksomheder sig nye og mere moderne maskiner i de følgende år.

Se også:

Kiel i november 1947
Germania-Werft, Kiel
Sprængning
Erindringstavle
Maskinfabrikken Kiel A/S (MaK)

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon