tilbage "Lille Texas" i Ditmarsken - udvinding af råolie i Slesvig-Holsten
Trods ti bombeangreb i 1944/45 fortsatte olieproduktionen i anlæggene i Hemmingstedt i Ditmarsken hele 2. verdenskrig ud. Og efter en midlertidig lukning blev produktionen snart genoptaget. I 1956 kom 12 % af Forbundsrepublikkens olieproduktion fra Slesvig-Holsten - det svarede til ca. 3,5 millioner tons!
Udvindingen af olie fra Ditmarskens jord fandt sted i Hemmingstedt allerede fra den tilfældige opdagelse af forekomsten i 1856. Fra 1920 brød DEA (det tyske olieselskab) oliekridt på stedet. Tekniske problemer og manglende økonomi fik i starten projektet til at mislykkes, men med den nazistiske selvforsyningspolitik trådte de økonomiske aspekter i baggrunden. I 1940 nåede man en produktion på over 230.000 tons råolie, og i løbet af det samme år fik værket sit eget raffinaderi til bearbejdning af råolien. Op mod 2.500 mennesker arbejdede på værket. I den sidste halvdel af krigen bestod en stor del af disse arbejdere af udenlandsk arbejdskraft, hvoraf mange var tvangsarbejdere fra Østeuropa.
Efter krigens ophør og den første oprydning på det stærkt beskadigede værksområde producerede DEA først oliekridt som et erstatningsbrændstof i lyset af manglen på brændsel - selv om det var både smattet og ildelugtende! Efter valutareformen i 1948 blev det igen profitabelt at bore efter og producere olie; prisen på en tønde råolie lå på 165 DM. Med udvidelsen af anlæggene steg samtidigt kapaciteten. For at retfærdiggøre udvidelsen af det moderniserede raffinaderi - og for at undgå lukning som et alternativ - blev også oversøisk råolie forarbejdet i Hemmingstedt. For at kunne gøre dette påtog Slesvig-Holsten sig de økonomiske omkostninger på 7 millioner DM, som det kostede at få den importerede råolie til de særligt opførte anlæg i den nye råoliehavn i Brunsbüttel og lede den videre til Hemmingstedt gennem rørledninger. Allerede i 1950 arbejdede ca. 1.000 mennesker igen "i Helvede", som oprindeligt området og senere råolieværket blev kaldt. Fire år senere lød tallet på næsten 1.600. Det var et meget højt tal for det landlige Ditmarsken, hvor arbejdsløsheden i begyndelsen af 1950?erne lå på omkring 30 %.
Ligeledes i 1950?erne fulgte flere nye oliefelter i Slesvig-Holsten, i Boostedt ved Neumünster, Plön, Barmstedt, Kiel og i Hörnerkirchen i Pinneberg amt. Tankvogne bragte dagligt olien fra Østholsten til Hemmingstedt. Oliefelterne viste sig dog ikke så profitable. Mens mange af de mindre oliefelter lukkede igen, åbnede man i 1980?erne op for det rige oliefelt ?Schwedeneck-See? i bugten ved Eckernförde med dobbelte råolieplatforme. I 1984 flød den første Østersø-olie og fra 1986 blev den ledt gennem en ny rørledning tværs gennem Slesvig-Holsten til Ditmarsken.
På baggrund af prischokket, der fulgte med oliekrisen i begyndelsen af 1970?erne, blev oliefeltet ?Mittelplate? åbnet midt i det slesvig-holstenske vadehav. Det var en meget omstridt beslutning, først og fremmest ud fra økologiske aspekter. Den i nyere tid stærkt stigende oliepris har endda også fået den kostbare forarbejdning af oliekridt til igen at synes økonomisk attraktiv.
Se også:
