v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

"Industri-suburbanisering" - Eksemplet Stormarn © izrg

Først så det ikke ud til, at lige præcis Stormarn ville blive en af de hurtigst voksende industriregioner i Slesvig-Holsten. Efter at have mistet områder på grund af ?Stor-Hamborg-Loven? fra 1937 var Stormarn-amtet amputeret: halvdelen af befolkningen og skatteindkomsterne var gået tabt. Så sent som i 1955 sås kun enkelte industrivirksomheder med mere end 500 ansatte i Ahrensborg og Glinde, andre steder var der ikke nogen nævneværdig industri. Sammenlignet med de andre slesvig-holstenske amter i Hamborgs omegn var Stormarn en landbrugsregion. Størstedelen af de erhvervsaktive var nødt til at pendle til Hamborg for at finde arbejde.

15 år senere viste der sig et helt anderledes billede. Industribeskæftigelsen (antal beskæftigede i de forarbejdende erhverv) steg i årene 1950-1970 fra under 20 til næsten 90 beskæftigede pr. 1.000 indbyggere. Indtægten fra erhvervsskatter steg mellem 1957 og 1975 med hele 631 %! Kun 7 % af de beskæftigede arbejdede i 1970 stadig i landbruget, hvilket var den laveste procentdel i alle de slesvig-holstenske amter.

?Industri-suburbaniseringen? - udflytningen af industriområder fra byerne til omegnene - påvirkede ikke kun Stormarn, men gavnede også amterne Pinneberg og hertugdømmet Lauenborg. Mellem 1955 og 1969 "udvandrede" 280 industrivirksomheder fra Hamborg til Slesvig-Holsten, for det meste i den nære omkreds af højst 40 kilometer. De fleste af dem var små og mellemstore virksomheder.

Stormarn er et eksempel på en målbevidst industrietableringspolitik, støttet af WAS (Wirtschafts- und Aufbaugesellschaft Stormarn mbH), som blev grundlagt af amtet i 1957. Allerede efter 5 år bedømte landets revisionsret WAS?s succes som ?usædvanlig og på ingen måde til at forudse?. Etableringen af 63 virksomheder med tilsammen 9000 ansatte lod sig henføre til selskabets aktiviteter. Ved siden af den aktive reklame - som Hamborg betragtede med mistro - og bistand gennem opretholdelse af støttemidler, var WAS med til at støtte dannelsen af erhvervsområder i for eksempel Harksheide, Reinbek/Glinde/Schönningstedt og Bargteheide.

Se også:

Reklame om industri i Stormarn
Rom fra Bargteheide

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon