v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

HWD - byggeriet af store skibe i Slesvig-Holsten © izrg

Hvis det går dårligt for værfterne, går det også dårligt for Kiel. Denne grundregel gjaldt også i efterkrigstiden, hvor Howaldtsværket var det eneste af Kiels tre store skibsværfter, som ikke blev demonteret, men i stedet genoptog skibsbyggeriet.

Hovaldtsværket, der var organiseret som en privat virksomhed, men endnu stort set ejet af staten, fik en særlig rolle blandt de slesvig-holstenske værfter. Men ikke kun det: i efterkrigstiden var værftet langt den største private arbejdsgiver i byen og til tider endda i hele Slesvig-Holsten. I 1956 under Wirtschaftwunder-fasen var medarbejderstaben oppe på over 12.000 medarbejdere.

Howaldt var central for Kiels økonomi og dermed også et symbol på byens enstrengede økonomiske struktur. Siden 1965 har værftet med de to portalkraner, der kan ses på lang afstand, også domineret det fysiske bybillede.

Allerede i midten af 1960?erne kom værftet - til at starte med kortvarigt - ud i et stormvejr: i 1964/65 havde det for første gang røde tal på bundlinien, og året efter var underskuddet helt oppe på 25 millioner DM! Dette banede vejen for en sammenlægning med Hamburger Howaldtswerk og Hamburger Deutschen Werft AG. Fra 1968 optræder værftet under navnet Howaldtswerke - Deutsche Werft AG, eller blot HDW. Værftet kom midlertidigt til kræfter igen og nød godt af salgsboomet af tankbåde, men - ligesom de fleste tyske værfter - uden at ruste sig tilstrækkeligt til det økonomiske opsvings ophør.

Den gennemgående og verdensomspændende stilstandsperiode i midten af 1970?erne, som fulgte med oliekrisen, ramte også HDW. Dog kom værftet nogenlunde igennem begyndelsen af strukturkrisen, ikke mindst på grund af det politisk omstridte "andet støtteben?, der supplerede byggeriet af handelsskibe. Her var tale om nybyggeri og reparation af flådeskibe til Forbundsrepublikkens egen marine og til eksport - diskret kaldet "specialskibsbyggeri" - der kom til at fylde godt i ordrebøgerne. De ansatte og ledelsen var forholdsvis enige om dette. Mens den socialliberale koalition i Bonn under kansler Helmut Schmidt i 1980 overvejede at tilbagekalde tilladelsen til eksport af ubåde til militærdiktaturet i Chile, organiserede værftets ansatte en kort strejke med 1.000 medarbejdere, som demonstrerede for byggeriet af ubådene. Hvor sårbar den type eksportordrer kunne være, blev ellers tydeligt for HDW allerede i 1978/79, hvor en allerede fejret ordre på U-både og fregatter til Iran, faldt med shahens fald. Kiels erfaringer - som rigets krigshavneby gennem to verdenskrige - og med den aktuelle problematiske afhængighed af flådeordrerne kaldte på alternativer, som imidlertid ikke var nemme at få øje på i de økonomisk vanskelige tider.

I 1980/81 fremkom HDW for sidste gang med et balancerende regnskab. Det følgende år havde de et underskud på mere end 30 millioner DM, i 1982/83 omtrent det dobbelte og i 1983/84 lød det på over 95 millioner. Rigsrevisionens dom over værftets ledelse var knusende. Under Ahler, den nye chef for Howaldt, udarbejdede ledelsen i 1983 en saneringsplan, som skulle overvinde de økonomiske vanskeligheder. Kernen i planen var en drastisk sænkning af kapaciteten i handelsskibebyggeriet, 3600 medarbejdere i Hamborg og Kiel blev afskediget, og nybyggeriet af skibe helt indstillet i Hamborg. Offentliggørelsen af planerne umiddelbart efter Landsdagsvalget og det fremrykkede Forbundsdagsvalg i marts 1983, førte voldsomme demonstrationer med sig. I Hamborg havde radikale fagforeningsmænd - de såkaldte aktive metalarbejdere - allerede i 1981 vundet valgene til virksomhedsnævnene. I Kiel derimod fortsatte virksomhedsnævnene deres traditionelt moderate koncensuspolitik.

Selvom mange værfter måtte give op under skibsbygningskrisen, blev HDW hjulpet af delstatens og Forbundsrepublikkens engagement. Yderligere blev virksomheden styrket i 1986 med et moderne specialskibsværft, efter at Nobiskrug-værftet i Rendsborg gik konkurs. Efter at situationen på verdens skibsbygningsmarked havde stabiliseret sig i slutningen af 1980?erne, trak Slesvig-Holsten sig som ventet i 1990/1991 ud af sit engagement i HDW. I de følgende år skiftede investorerne, og HDW blev kastebold mellem store koncerner. På dette tidspunkt havde HDW afsluttet sin langvarige omstruktureringsproces. De tydeligste tegn var den drastiske nedgang i antallet af medarbejdere, en modernisering af anlæggene og ikke mindst en ændret mandskabsstruktur.

Se også:

HDW
Demontage
Rolf Selzer
Kraner
Statslige tilskud til skibsbyggeriet - både i krise- og i opgangstider

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon