v i m u . i n f o
Dansk version
grenzen politik wirtschaft gesellschaft kultur meer

Die 'Flender-Werft' - Eisenschiffbau in Lübeck

Da Flenderwerft AG i juni 2002 erklærede sig insolvent ved Lübecks Amtsret, var det samtidigt afslutningen på en lang tradition for byggeri af jern- og oceangående skibe i Hansestaden. Værftet var grundlagt i 1917 under navnet Benrather Brückenbau und Verzinkerei, H.A. Flender og stod også i 1925 over for en konkurs, men her havde Lübecks engagement reddet virksomheden.

Efter 2. verdenskrig lykkedes det det tidligere ubådsværft at afværge en demontage, og det fandt i stedet en niche i byggeriet af fiskerbåde og mellemstore motorskibe. I 1958 - midt i det tyske Wirtschaftswunder - nåede bemandingen op på 4.150 medarbejdere, og værftet hørte dermed til de 5 største i Slesvig-Holsten. I 1960?erne var '?Flender' et af Forbundsrepublikkens ti største værfter. Skibsbygningskrisen i 1970?erne og 80?erne ramte Flender-Werft AG - det officielle navn fra 1973 - ligesom de andre Slesvig-Holstenske værfter. Ordrerne var sjældne, og lidt efter lidt blev bemandingen skåret ned til under 1.000 ansatte i 1985. Fem år senere - hvor mange mindre værfter allerede var gået konkurs - kunne værftet genfindes som en del af værftsforbundet Bremer Vulkan AG, stadigt med en relativt stor finansiel uafhængighed. Efter dette værftsforbunds skandaløse konkurs i 1995 - en EU-støtte på ca. 350 millioner DM til østtyske værfter var ulovligt blevet omdirigeret til hovedværket i Bremen - overlevede Flender-værftet kun med nød og næppe.

I årene efter foretog nye aktionærer vigtige investeringer og moderniserede værftet, hvorfor den pludselige konkurs i 2002 kom som en overraskelse i hvert fald for medarbejderne og offentligheden. Byggeriet af to moderne ?lynhurtige? færger udviklede sig til en enorm underskudforretning, og det, der skulle have været en ny start, blev i stedet til værftets endeligt. Ledelse, medarbejdere, fagforening, politikere og konkursboets bestyrere forsøgte intensivt at omstille værftet til for eksempel byggeri af vindkraftanlæg, men til trods herfor mistede alle de tilbageblevne 800 medarbejdere enten deres arbejdsplads eller blev placeret i afviklingsselskaber. For Lübeck som industriområde betød det et (foreløbigt) lavpunkt, efter at forskellige andre virksomheder inden for sværindustrien - som for eksempel stålværket i Herrenwyk tæt på Flender-værftet - allerede havde måttet lukke. De til dels meget moderne værftsanlæg blev solgt, og på det tidligere værftsområde skal der bygges en færgeterminal.

Siehe auch:

Beschäftigte im Schiffbau
Plakat der "IG Metall"
Gefüllte Auftragsbücher

Um diese Inhalte anzusehen, wird der Flashplayer 9 benötigt. Zum Download
case storyFallbeispiele
multimediaMultimedia
photosAbbildungen
videoVideo
imageBiografien
lexiconLexikon