v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Statslige tilskud til skibsbyggeriet - både i krise- og i opgangstider © izrg

Statslig finansiel støtte hjalp ikke kun det nordtyske skibsbyggeri i de kriseramte 1970?ere og 80?ere. Allerede i 1885 skulle Reichspostdampfer-Subventionsgesetz - en lov om tilskud vedrørende skibe, der skulle fragte oversøisk post for det tyske postvæsen - hjælpe med at redde arbejdspladser på de tyske værfter. Også efter 2. verdenskrigs afslutning fik skibsbyggeriet ved kysterne snart massiv støtte fra det offentlige. I 1961 indledte forbundsregeringen med sit første værfts-hjælpeprogram en vedvarende støtte til det tyske handelsskibsbyggeri. Frem til 1990 fulgte yderligere ni programmer med et samlet omfang på over fem milliarder DM.

Men det var kun toppen af isbjerget. Forbundsrepublikken skød i den samme periode - alene eller i samarbejde med delstaterne - omkring 13 milliarder DM i skibsbyggeriet. Dertil kom yderligere midler fra støtteprogrammer til Slesvig-Holsten som udkantsområde og direkte midler fra Slesvig-Holstens eget budget. Dog var der kun 25 % af disse beløb, der gik til produktionen på værfterne; de tre fjerdedele gik til underleverandørerne. Der opstod en hel "tilskudsjungle" af eksportkreditter, tilskud til byggeomkostninger, hjælp til omstrukturering, skibsrederstøtte, finansieringshjælp, skattebegunstigelser, statslige overtagelser af tab, told- og importbegrænsninger samt statslige kautioner. Siden 1976 var det endda muligt at samle tilskuddene, dvs. at få forskellige tilskud til byggeriet af samme skib, for eksempel tilskud til byggeomkostninger og skibsrederstøtte. Vinderne var de værfter, hvis ledelser fandt sig bedst til rette i junglen af tilskud. I 1980 - hvor tilskuddene til skibsbyggeriet toppede - betalte Forbundsrepublikken sammen med delstaterne næsten 15.000 DM for hver arbejdsplads i værftindustrien med underleverandører. De berørte delstaters egne midler er ikke medregnet.

Oven i tilskuddene fra Forbundsrepublikken og fra fælles Forbundsrepublik/delstats-programmer gik delstaten Slesvig-Holsten ind som egentlig aktionær i det store værft Howaldtswerken Deutsche Werft AG. For at sikre de nødvendige investeringer til modernisering - og dermed arbejdspladserne i delstaten - indskød Slesvig-Holsten i 1972 100 millioner DM i værftet, svarende til 25 % af aktiekapitalen! I forbindelse med en kapitaludvidelse i 1975 tilgik der ekstra 40 millioner af delstatens midler til værftet. Inden slutningen af 1980?erne måtte der fremskaffes yderligere ca. 130 millioner DM. Dette dyre engagement medførte faktisk, at Hamborg værft måtte lukke, da krisen var på sit højeste, mens produktionen i Kiel blev opretholdt.

Selvom skibsbyggeriet er af særlig og ikke mindst stor symbolsk betydning for kystlandet Slesvig-Holsten, står de statslige tilskud på ingen måde uantastede, men er tværtimod genstand for heftige debatter. Statsstøtte er mere og mere blevet en permanent politisk opgave. Oprindelige tidsbegrænsede målsætninger - som for eksempel kompensation for konkurrencevanskeligheder i form af høje lønninger eller en hurtig tilpasning til udviklingen på verdensmarkedet - er trådt i baggrunden. Langt mere drejer den offentlige diskussion sig derimod om en generel mildning af tilpasningsprocesserne. Dermed bliver det (industri-)politikkens opgave at udjævne og nedbremse strukturændringerne og sideløbende at tilpasse de sociale kompensationer.

Man kan bestemt ikke længere tale om et frit marked, når de statslige tilskud dækker op til 25 % af det private nybyggeri af skibe, og det ofte uafhængigt af de aktuelle konjunkturer. I bedste fald kan man tale om en mangeårig tilskudskonkurrence mellem de forskellige skibsbyggernationer. Man kan dog ikke foretage præcise sammenligninger, fordi tilskudsmodellerne er meget forskellige, og de præcise tal kun bliver sparsomt offentliggjort.

Se også:

Jochen Steffen
Statslige tilskud
Verdensmarkedet for skibsbyggeri
Gerhard Stoltenberg

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
multimediaMultimediemodul
videoVideo
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
imageBiografier
lexiconLeksikon
bibliographyLitteratur