tilbage Büsum, Travemünde og Flensborg - det slesvig-holstenske værftsforbund Harmstorf-gruppen
I 1953 stod Johannes Schlichting Yacht- und Bootswerft i Lübeck-Travemünde over for en konkurs.
Med byggeriet af det første oceangående skib ?Antonia?, havde værftet, som var specialiseret i at bygge mindre både, påtaget sig for stor en opgave. Hamborg-rederiet Alnwick Harmstorf overtog værftet og byggede det inden for kort tid om til et af de mest moderne tyske stålskibsbyggerier.
I 1963 blev det tidligere Büsumer-Schiffswerft W. & E. Sielaff - nu under navnet Büsumer Werft GmbH - som det andet værft tilføjet den nydannede virksomhedsgruppe Harmstorf. Ganske vist talte staben kun 93 medarbejdere, men alligevel lod konceptet om modernisering, specialisering og samarbejde sig gennemføre: Büsum-værftet stod alene for produktionen, og Travemünde konstruerede.
Fra 1975 overtog Harmstorf-gruppen gradvist dele af det traditionsrige foretagende Flensburger Schiffsbau-Gesellschaft (FSG). Det var på et tidspunkt, hvor fragtraterne sank, og efterspørgslen på markedet for skibsbyggeri faldt sammen. Alligevel stod Harmstorf sig godt i sammenligning med andre værfter, og i 1982 sluttede deres virksomhedsgruppe sig sammen med FSG. På dette tidspunkt arbejdede ca. 2.500 mennesker på gruppens værfter, som Harmstorf stadig investerede kraftigt i. Alene i Flensborg lagde virksomheden ca. 50 millioner DM i et omfattende saneringsprogram, som med bygningen af en kæmpehal til skibsbyggeri og anskaffelse af computerstyrede maskinanlæg skulle gøre værftet i Flensborg til et af de mest moderne i Europa.
Investeringerne reddede dog ikke virksomhedsgruppen. I 1985 fik Harmstorf AG under ledelse af Bernd Kosegarten, som kort forinden var tiltrådt med henblik på at sanere virksomheden, et underskud på 65 millioner DM. I 1986 måtte gruppen endeligt gå konkurs. I Flensborg mistede halvdelen af medarbejderne deres arbejdspladser, og Lübeck-rederen Oldendorff overtog FSG, efter at en sammenlægning med HDW kort havde været på tale.
For Büsum var der ingen redning, og værftet lukkede ned i september 1986. Særligt hårdt ramte det 26 ældre arbejdere, som underskrev kontrakter om fratrædelsesgodtgørelser, hvortil delstatsregeringen stillede 3 millioner DM til rådighed. På grund af virksomhedsgruppens forslag til en akkord, blev kontrakterne ugyldige, og arbejderne gik tomhændede derfra. Konkursen betød også enden på Schlichting-Werft, som til trods for det mest moderne udstyr endegyldigt måtte lukke i december 1987. I dag er der ikke længere noget, der minder om værftet ved Travemundingen. På stedet, hvor det tidligere lå, ligger der i dag et nybygget og meget eksklusivt plejehjem; sådan lader strukturændringerne sig også illustrere, enkelt og præcist.
Se også:
