tilbage Herrenwyks arbejderboliger - at leve og arbejde i et industriområde
"Det var ofte sådan, at flere familiemedlemmer var beskæftiget på virksomheden. Jeg ved for eksempel, at min far arbejdede her, hans søsters mand og hans anden søsters mand arbejdede her også. Jeg tror, at det faktisk var far, der sluttede sig til dem. Far var uddannet bager, men arbejdede bagefter på koksværket, begyndte i det små og blev senere fastansat. Højovnsanlægget havde også sit eget varehus og sit eget bageri." Sådan mindes Ernst Goldschmidt, som er født i 1910, sin ungdom i fabrikskolonien, der hørte til Hochofenwerk Lübeck AG i Lübeck-Herrenwyk. Goldschmidt stod i lære og arbejdede i højovnsværket. Værket var hans hjem: her arbejdede og boede han, her købte han ind, og her følte han sig sikker. Højovnsværket omfattede selve industrianlægget, de omkringliggende arbejderboliger, kantiner, varehus, slagteri og bageri. En lille verden i sig selv.
Arbejdspladsens nærhed prægede livet i arbejderboligerne. ?Kolonien? hørte helt fra begyndelsen til værket, ved hvis grundlæggelse et medlem af ledelsen talte om et "patriarkalsk forhold" til arbejderne. De skulle knyttes følelsesmæssigt til værket, ikke kun gennem arbejde og bolig, men også gennem virksomhedsudflugter, understøttelse og foreninger. Værket leverede også vand, strøm og gas; ikke efter måler, men inkluderet i huslejen. Fra 1952 havde værket også (på ny) sin egen børnehave - i tider med mangel på arbejdskraft skulle dette gøre arbejdspladsen i Herrenwyk mere attraktiv.
Og faktisk var det personlige bånd mellem værket og de ansatte og "koloniens" øvrige beboere ganske stærkt. Selv i 1970?erne, hvor halvdelen af de ansatte var blevet fyret inden for de seneste ti år, kunne en virksomhedskonsulent forundret konstatere, at medarbejderne i "meget høj grad identificerede sig med virksomheden."
Samlivet med metalværket bør dog ikke kun anskues ud fra en sentimental vinkel. Alene den daglige belastning i form af larm og den allestedsnærværende sod fra koksanlægget, prægede hverdagen og belastede beboerne lige indtil lukningen af værket. Derefter lå der kun et område forurenet med tungmetaller tilbage. Værkets lukning betød også salg af den tilhørende koloni. Efter at en købmand fra Hamborg forbigående stod som ejer af bosættelsen, købte Lübecker Gemeinnützige Bauverein (Lübecks almennyttige Boligforening) den og fornyede husene delvist. Tagpaptage blev udskiftet og facaderne blev malet, men indenfor skete der dog intet, hvis beboerne ikke selv gjorde det.
Som de fleste af værkets institutioner lukkede også stormagasinet midt i juni 1982. Siden da har bygningen indeholdt Geschichtswerkstatt Herrenwyk (Historieværkstedet Herrenwyk), som - finansieret gennem frivillige bidrag - udstiller 'liv og arbejde i Herrenwyk'.
Se også:
