v i m u . i n f o
Deutsche version

Strejkebryder © izrg

"Føj for en skruebrækker!" Under de slesvig-holstenske metalarbejderes strejke i 1956/57 kom stridighederne mellem fagforening og arbejdsgivere til udtryk i en ny og mere hårdnakket form. Konflikten drejede sig ikke kun om selve arbejdskampen, men også om de arbejdere, der ikke var medlem af fagforeningen IG Metall, og som arbejdede videre trods strejken.

Totalt set blev antallet af "arbejdsvillige", som det blev registreret fra IG Metalls side, særdeles lavt - blot 800 over for ca. 34.000 strejkende. En væsentlig årsag lå i metalarbejdernes høje organisationsgrad. I distriktet Kiel-Eckernförde var 85 % - og i det dansk-tyske grænseområde endog 93 % - medlem af fagforeningen. Tallet var betydeligt lavere i de mindre virksomheder uden for den slesvig-holstenske sværindustris nøgleområder, og her var der klart flere, der overhørte strejkeopråbet. Til sammenligning: på Howaldtsværket i Kiel fandt man blandt 13.000 arbejdere kun 16 strejkebrydere. Fagforeningerne kalkulerede med dette og lagde i sin strejketaktik særlig vægt på at ramme de store virksomheder.

I lyset af strejkens omfang og dens principielle betydning opfattede de strejkende de "arbejdsvilliges" opførsel som yderst usolidarisk, og de reagerede derefter. I enkelte tilfælde kom det til håndgribelige overgreb fra strejkevagternes side, men strejkebryderne afleverede også deres provokationer og ukvemsord. Strejkevagterne ved Howaldtsværkets indgangsporte førte lister over strejkebrydernes navne. Oven i det lejede IG Metall i Kiel en barkasse (en motorbåd), så de kunne patruljere værftsområdet fra søsiden og forhindre strejkebryderne i at sejle anonymt ind. I Flensborg blev "arbejdsvillige" forfulgt på motorcykler, når de tog hjem, "for at fastslå deres adresser". Fagforeningsfolkene foretog "husbesøg" for at overtale de berørte til også at nedlægge arbejdet. Der findes dokumenterede eksempler på offentlige smædekampagner mod strejkebryderne: f.eks. strejkevagter, der med rammende plakater marcherede forbi de berørtes boliger. Foran 700 strejkende oplæste den lokale strejkeleder i Lauenburg navnene på ti arbejdere, der ikke havde fulgt strejkeopråbet, og tilføjede: "Disse strejkebrydere har opnået en sørgelig berømmelse i Lauenburg, selv vore børn og børnebørn vil tale nedsættende om dem." I Flensborg offentliggjorde strejkeledelsen navnet på en strejkebryder i et flyveblad og benævnte ham "Judas". Aktioner som disse var og er stadigt omstridte - for minder en sådan offentlig fornedrelse, ført helt ind i det private miljø, om de nationalsocialistiske skræmmemetoder?

Arbejdsgiverne bidrog heller ikke meget til en nedtrapning, idet de forsøgte at få de strejkende og deres familier til at ombestemme sig ved at besøge dem hjemme. Oven i det indrykkede de store annoncer i pressen, hvor de beskyldte fagforeningen og strejkevagterne for "terror"-metoder.

Det var næsten udelukkende uorganiserede - altså arbejdere, der ikke var medlem af en fagforening - der ikke sluttede sig til strejken. De havde som regel meget konkrete begrundelser. Modsat deres organiserede kolleger modtog de ikke strejkeunderstøttelse, men måtte klare sig igennem med (illegale) småjobs eller offentlig forsørgelse, som de så skulle betale tilbage på et senere tidspunkt. De havde ganske vist stadig mulighed for at melde sig ind i IG Metall i de første strejkedage, hvad der også var mange, der gjorde - alene på Howaldtsværket fik man 2.000 nye medlemmer på en enkelt formiddag. Disse sene medlemmer modtog imidlertid en betydeligt lavere strejkeunderstøttelse og kun i undtagelsestilfælde, for ydelsen forudsatte normalt mindst et års medlemskab.

Hvilke konkrete konsekvenser, strejkebrydernes brud med de sociale normer fik for det videre samarbejde, kan man kun tænke sig til, men de kunne være ganske alvorlige. Strejkebryderne fik tydeligt - og ofte i årevis - en social isolation at føle inden for deres nærmiljø som følge af den usolidariske adfærd. I Elmshorn vægrede de ansatte på Kremer-værftet sig ved at arbejde sammen med strejkebrydere. På Flenderværftet i Lübeck opnåede omkring 1.000 arbejdere ved at demonstrere i arbejdstiden, at virksomhedsledelsen afskedigede tre strejkebrydere - efter strejkens afslutning!

Se også:

Kontrol
Strejkevagter
Reaktioner
Flyveblad
Annonce
Strejkebrydere

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
imageBiografier
lexiconLeksikon