tilbage Strejkekultur
Og stemningen blandt de strejkende er fra begyndelsen kampberedt og god, forbløffende god. Et resultat af en helt igennem habil "strejkekultur". Fra den allerførste dag fremkommer "Streiknachrichten" [Strejkeefterretningerne] som en selvstændig avis med en aktuel blanding af strejkemeddelelser, argumenter for arbejdskampen, reportager fra strejkestederne, solidaritetsberetninger, underholdende tekster, spiddende daglige karikaturer, tegneserien "Hein Mück auf Streikposten" og en arrangementskalender. Strejkeefterretningerne stabiliserer fjendebilledet af den "cigarrygende arbejdsgiver" med sin "herren-i-huset-indstilling".
Og så er der kulturtilbuddet: I Kiel har IG-Metall f.eks. lejet seks biografer, der om formiddagen tilbyder film for de strejkende som særforestillinger. Alene de to filmvogne, som kører rundt i provinsen, når op på 70.000 tilskuere. Her besøger tusinder "strejkerevyen" i Kiels "Ostseehalle" eller Flensborgs "Deutschen Haus", et mesterjakel-teater rejser rundt i landet til glæde for de strejkendes børn, hustruer og mødre bliver tilbudt modeopvisninger, og i Lübeck også: "Kvindearrangementer med kaffe og kage. Hein Timm underholder". Og hvad der er endnu vigtigere: Strejkeledelsen forsøger med regelmæssige "husmoderbreve" at holde den nødvendige strejkestemning oppe i familierne. - Et vigtigt aspekt, strejken når jo snart juletiden, som i Tyskland traditionelt forløber sentimentalt og med et behov for harmoni. Med løfter om en julegave til alle de strejkende - alene i Kiel uddeler man faktisk 14.000 - med julegaver, samlet ind over hele landet, til metalarbejdernes børn, med julefester, organiseret af fagforeningen og celebreret af præster - i Kiel taler provsten personligt - omlader man den "kamptruende" stemning. Datidens børn fortæller efter hukommelsen, at "julefesten 1956 havde været den dejligste juleaften, som de nogen sinde havde oplevet med deres forældre".
Alt dette bringer redaktøren af dagbladet "Die Welt" på den grovkornede formel "Komfortstrejke", og tidsskriftet "Spiegel" skriver under titlen "Metalarbejderstrejke. Med kabaret og biograf." Og endeligt den økonomiske strejkeunderstøttelse: en del af fagforeningsmedlemmerne modtog op til 20 DM, enkelte op til 100 DM om ugen. Understøttelsen lå for det meste mellem 40 og 60 DM ugentligt, afhængigt af ancienniteten inden for "IG Metall", familieforholdene og omfanget af de indbetalte bidrag. De strejkende modtog yderligere visse særlige tildelinger: huslejetilskud, julepenge, billige middagsmåltider, levnedsmiddelkort og tøjgaver. Sammenlagt beløb den økonomiske understøttelse sig til 70-80 % af den almindelige nettoindkomst. Der fandtes også midlertidige kreditter fra fagforeningen, egne tilgodesedler - en slags nødpenge - der op mod juleaften kunne ombyttes til "vigtige levnedsmidler" i fagforeningens egne Konsum-butikker. I rubrikken "Solidaritetshandlinger" oplyste Strejkeefterretningerne dagligt om gaver fra hele landet, beløb mellem 1 DM og 10.000 DM eller mere.
Alene ved Kiels Howaldtsværk trådte 2.000 metalarbejdere ind i "IG-Metall", lige før strejken begyndte - i hele delstaten var tallet oppe på mindst 13.000. For disse, der endnu ikke kunne få udbetalt ordinære strejkepenge fra fagforeningskassen, indførte man særregler - de fik trods alt 18-20 DM om ugen, og særudbetalingerne modtog også de. Strejken ramte de, der ikke var medlemmer af fagforeningen og ikke meldte sig ind umiddelbart efter strejkens begyndelse, virkelig hårdt. De modtog ingen strejkeunderstøttelse, men i stedet måtte de og deres familier klare sig gennem med (illegale) småjobs eller offentlig forsørgelse, som de så skulle betale tilbage på et senere tidspunkt.
Se også:
