v i m u . i n f o
Deutsche version
grnser politik erhverv samfund kultur havet

Carlshtte i Bdelsdorf/RendsburgCarlshtte i Bdelsdorf/Rendsburg © izrg

"Ahlmann-Carlshtte KG" i Bdelsdorf ved Rendsburg indtog en srlig position under metalarbejderstrejken i 1956/57. Her havde Kthe Ahlmann styret strengt som enke efter virksomhedsejeren siden 1937 og siden 1954 ogs som formand for "Forbundet af tyske kvindelige Virksomhedsejere". Hun, der boede p vrksomrdet, havde egenhndigt styret virksomheden gennem de uberegnelige tider under 2. verdenskrig og i efterkrigstiden, og hun personificerede bogstaveligt talt "Carlshtte". Klimaet p virksomheden var ogs specielt. Der var traditioner forbundet med livet og arbejdet "auf der Htte" - her arbejdede flere slgtled ved siden af hinanden, mere end halvdelen af medarbejderstaben boede i Bdelsdorf, i vrkets umiddelbare nrhed.

Strejkeledelsen for "IG Metall" holdt i frste omgang klogeligt "Carlshtte" uden for strejken. Deres strategi med en "fleksibel optrapning" betd, at metalarbejderne i Bdelsdorf frst skulle trde ind i strejken p et senere tidspunkt. I sammenligning med alle andre "IG Metall"-afdelinger i Slesvig-Holsten (72 %) var organisationsgraden den laveste for metalarbejderne i Rendsborg - ikke en gang hver anden (45,5 %) var medlem af fagforeningen, som godt var klar over rsagen. P Carlshtte herskede traditionelt et ikke netop fagforeningsvenligt klima - tilknytningen til virksomheden og indehaversken var enormt strk.

Tidligt, allerede fr den frste urafstemning, appellerede virksomhedsledelsen til de ansatte om ikke at tilslutte sig strejken, men i stedet fle sig forpligtet over for virksomheden, isr da en strejke med stor sandsynlighed ville medfre tab af arbejdspladser. Efter strejken var indledt, handlede ejeren hurtigt: den 28. oktober 1956 - en sndag - lod hun sine vrkfrere, der overvejende var organiseret i "Deutschen Angestellten-Gewerkschaft", mde ind, hvorefter de forberedte deres egen afstemning internt for virksomheden. Mandag morgen blev medarbejderne opfordret til via en stemmeseddel at afgre: "Jeg vil arbejde" eller "Jeg er for en arbejdsnedlggelse - strejke,". Det foregik med et vink fra vrksledelsen, som ikke var til at misforst: "at vi i tilflde af strejke i den slesvig-holstenske metalindustri m beslutte os for hrdere indgreb". Carlshttes samarbejdsudvalg protesterede og opfordrede til boykot - man havde jo netop stemt til urafstemningen. Men til ingen nytte - flertallet af arbejderne bjede sig for virksomhedsledelsens lette pres: ud af 1827 deltog - iflge vrkfrernes optlling - 1418 i afstemningen - 1100 stemte for at arbejde videre og kun 260 for at strejke. Fra arbejdsgiverens synspunkt var det en vigtig symbolsk sejr. Oven i det flte Carlshttes salgsdirektr, dr. Hans Georg Schtte - der samtidigt optrdte som formand for Metalindustriens Arbejdsgiverforening i Kiel og Flensborg - sig uden tvivl bestyrket i sin kompromislse linie.

Fagforeningsfolkene overvejede som et alternativ at lamme virksomheden med en strejke i stberiet, produktionens helt centrale funktion. Det var imidlertid kun en brkdel af stberiarbejderne, der mdte op til det mde, som "IG Metall" havde indbudt til. Dermed blev fagforeningens bestrbelser p at inddrage "die Htte" i den samlede rkke af strejkende virksomheder ikke til noget.

Eksemplet Carlshtte viser, hvilken betydning - udover arbejdsgivernes strre eller mindre pres - arbejdernes indgroede tilknytning til virksomheden og virksomhedsejerens personlige indsats havde for de ansattes identitet i en ganske vist industriel, men ogs landligt prget region som Rendsburg. Socialdemokraten Karl Bge, mangerig formand for samarbejdsudvalget p Carlshtte, leverer et godt eksempel p dette. Efter, at Bge havde bidraget vsentligt til, at Carlshtte blev forsknet for en truende demontage efter krigen, bestod der et srligt tillidsforhold mellem ham og vrksledelsen. Han talte imod strejken og vgrede sig mod "IG Metalls" indflydelse p Carlshttes arbejdere.

Se ogs:

Karl Bge
Ahlmann-Carlshtte KG
Rundskrivelse til medarbejderstaben

Flash Player 9 krves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortllinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
imageBiografier
lexiconLeksikon