v i m u . i n f o
Deutsche version

Hottentot-tillægget © sdu

"Hottentot-tillægget". Det var den ironiske betegnelse for et løntillæg, som nye medarbejdere på Danfoss fik tildelt i 1950´rne. Det var nødvendigt for virksomheden at tilbyde en højere løn end i resten af landet. Ellers var det ikke muligt at trække kvalificerede værktøjsmagere og faglærte smede til Nordborg. De fleste dygtige mænd inden for jern og metal boede i København og Aarhus, og der skulle meget til for at få dem til at flytte til en usikker fremtid på Danfoss. Udtrykket siger også noget om synet på Als i 1950´rne som "det mørke udland".

Trods besværet lykkedes det for Danfoss at skaffe 4-5.000 medarbejdere i løbet af 1950´rne. Mange var ufaglærte og blev hentet fra landbruget i nærområdet. Blandt landmændene blev det "at gå til Danfoss" en betegnelse for at lønningerne blev presset op. Det blev der ikke set ubetinget positivt på. Men de faglærte måtte skaffes uden for Als og Sønderjylland, og gennem årene har Nordborg været præget af mennesker fra det øvrige Danmark og fra udlandet.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer



videoVideo
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier