tilbage Hjemmetysker
Udtrykket "hjemmetyskere" eller "Heimdeutschen" anvendes i dag - som tidligere - om medlemmerne af det tyske mindretal i Sønderjylland/Nordslesvig. Altså indfødte, tysksindede, men som regel dansktalende sønderjyder/nordslesvigere. Udtrykket har både været benyttet neutralt til at betegne den tysksindede del af befolkningen i Sønderjylland/Nordslesvig, men har desuden haft en værdiladet betydning.
Første gang begrebet med sikkerhed blev benyttet var i efteråret 1848, hvor den dansksindede avis Dannevirke, anvendte det i en artikel. I artiklen og i andre sammenhænge i midten af 1800-tallet blev udtrykket brugt agitatorisk og nedsættende fra dansk side. Den del blev udbygget i slutningen af århundredet, hvor historikeren H.V. Clausen regnede en ”hjemmetysker” som mere fanatisk og mindre klog end de tyskere, der var indvandret sydfra. En holdning der i nogen grad blev delt af tyske embedsmænd, der regnede ”hjemmetyskerne” som et svagt led, der skulle støttes fra Tyskland.
Op gennem det 20. århundrede er udtrykket fortsat ofte blevet benyttet i nedsættende sammenhænge. Det gælder især under og lige efter Anden Verdenskrig. Her blev det at være "hjemmetysker" i illegale kredse sidestillet med at være stikker – at være Danmarks værste fjende. Selv om udtrykket i dag - set fra dansk side - har en mere neutral betoning, er det fortsat negativt ladet hos mange.
Blandt det tyske mindretal har man siden begyndelsen af det 20. århundrede benyttet udtrykket om sig selv. Det er normalt blevet brugt som noget neutralt beskrivende. Det er dog også blevet tillagt en positiv værdi, til at markere tyskhedens hjemstavnsret i Sønderjylland/Nordslesvig.
