tilbage Identitet
Når man taler om en identitet forstås normalt, at det er bestemte træk eller karakteristika ved et menneske, som gør at det adskiller sig fra andre mennesker. Den enkelte opstiller både objektive og subjektive kriterier for sin egen identitet, der kan være bestemt af køn, uddannelse, beskæftigelse, familie etc. Den personlige identitet er dermed dynamisk og ændrer sig over tid.
En anden del at et menneskes identitet kan være relateret til en national-, en regional-, en lokal- eller en helt anden geografisk betinget identitet. De er ikke gensidigt udelukkende. For eksempel kan et menneske der bor i Odense både opfatte sig selv som dansker, som fynbo, som odenseaner, og som en del af det kvarter i byen, hvor han/hun bor. Det er også kendetegnende, at menneskers opfattelse af sin egen geografiske identitet kan være meget fleksibel, og at den løbende kan skifte.
Ofte tales der om en ”National identitet”. Dermed menes, at der er identitet mellem stat og nation. Opfattelsen bygger på, at den nationale karakter indlæres – ikke nedarves. Især efter den kolde krigs afslutning i 1989 er det blevet åbenlyst, at det ikke er tilfældet i ret mange nationalstater. Nationale minoriteter har mange stedet gjort oprør mod de nationalstater, hvor de holder til. Tilsvarende har forskellige regioner krævet selvstændighed og løsrivelse fra de etablerede nationalstater. Udtrykket ”National identitet” må derfor betegnes som et noget tvivlsomt fænomen.
