I første halvdel af det 19. århundrede blev der dannet mandssangerforeninger de såkaldte Liedertafeln i en række tyske byer, især i Preussen. Det var mest romantiske sange der blev sunget i begyndelsen, men efterhånden blev det drejet i en nationalromantisk retning.
I hertugdømmerne blev der oprettet Liedertafeln fra begyndelsen af 1830´erne. I de første år var næsten udelukkende i Holsten, men fra slutningen af årtiet blev de spredt til de slesvigske byer. Som andre steder, var det i starten hovedsageligt upolitiske mandskor, men efterhånden skete der en nationalpolitisk drejning. Fra starten var det næsten kun mennesker fra samfundets øverste sociale lag, der deltog i korene, mens der kun var få arbejdere og bønder.
Liedertafeln i Slesvig-Holsten kom til at spille en vigtig rolle for den tysk-nationale agitation. Der var i årene op til Treårskrigens udbrud omkring 130 sangerforeninger i hertugdømmerne. Sangoptrædener var faste indslag på folkefesterne, hvoraf nogle havde karakter af at være egentlige sangerfester med nationalpolitiske taler.
Især sangerfesten i Slesvig by i slutningen af juli 1844 var et stort tilløbsstykke. Det er anslået, at ca. 500 sangere deltog, og at omkring 14.000 mennesker hørte på. Den slesvig-holstenske bevægelses nationalsang Schleswig-Holstein, meerumslungen blev sunget første gang, og det var tilsvarende første gang at blå-hvid-røde fane blev vist.