tilbage Sprogpatentet fra 1844.
Christian VIII offentliggjorde den 29. marts 1844 et sprogpatent. Med det ville han en gang for alle slå fast, hvem i den slesvigske stænderforsamling der måtte tale dansk, og hvem det ikke måtte. Det spørgsmål var blevet meget aktuelt, fordi det dansksindede medlem, Peter Hiort Lorenzen, halvandet år før havde talt dansk på et stænderforsamlingsmøde.
Med sprogpatentet bestemte kongen, at det kun var ikke-tysktalende medlemmer af den slesvigske stænderforsamling, der skulle have ret til at tale dansk på møderne. Det var et stort tilbageslag for den dansknationale side. Patentet fik de dansk-slesvigske medlemmer af forsamlingen til at boykotte de følgende møder. Dermed var de tysksindede slesvig-holstenere fri for dansksindet modstand, og det satte sit præg på de petitioner, der blev besluttet. Boykotten var også en alvorlig provokation af kongen og regeringen, som svarede igen med at forbyde Den Slesvigske Forening og sætte bestyrelsen under anklage.
