v i m u . i n f o
Deutsche version

Wyk på Føhr © izrg

Allerede tidligt kunne besøgende på den nordfrisiske ø, Føhr, konstatere havets og søluftens særlige helende kræfter. Således berettede en samtidig i 1785, at "øen ville være et godt rekreationssted." Men det varede helt til 1819, før denne erkendelse blev omsat i åbningen af et søbad. Før da sørgede søfarten - især hvalfangst med tyske, danske og hollandske skibe - for øens "gyldne tid", og det var først, da disse erhverv gik tilbage, at øboernes modstand mod den nye forretningsform svandt ind.

På foranledning af land- og retsfogeden, Hans von Colditz, blev der fundet aktionærer til finansiering af de første badefaciliteter: et hus på Sandwall til varme bade og badevogne til kolde bade i Nordsøen. Først udgjorde gæsterne en eksklusiv kreds: de 61 gæster i den første sæson steg kun til 192 i 1824. Tallene ændrede sig heller ikke meget under den danske kongedatters protektorat, hvor badet fik navnet Wilhelminen-Seebad auf Föhr. Derimod var det en klar forbedring, da dampskibet "Elke" fra 1834 anløb Wyk fra Hamborg hver fjortende dag og dermed tilbød badegæsterne et alternativ til den flere dage lange og besværlige rejse ad landevejen.

Endnu større glæde havde søbadet af den danske kong Christian VIII´s beslutning om i årene 1842-47 at tilbringe flere uger hver sommer på Wyk med sin familie og et følge på ca. 80 personer. Nu blev Wyk kendt og attraktiv for et pengestærkt og rejselystent publikum. Hertil hørte også digteren Hans Christian Andersen. I 1847 var badegæsternes antal steget til 1.051, men denne korte blomstringstid fik imidlertid en ende med Christians VIII´s død. Og på grund af storbrande i 1857 og 69, den konfliktfyldte oprørstid fra 1848-51 og den prøjsisk-danske krig i 1864 varede det helt indtil Wilhelm II´s regeringstid, før Wyk igen kunne etablere sig som søbad.

En væsentlig forudsætning var den ny profil, som brød med Wyks glansperiode i 1840´rne. Med det elegante Westerland på naboøen Sild indrettede Wyk sig i stedet som familie-badested, om end et regulært "familiebad" først blev åbnet i sæsonen 1902. Her tilbragte først og fremmest borgerskabets familier deres sommerophold. Med "klimakure", især for børn, opstod der en badekultur, som blev en forretningsmæssig niche for Wyk. Det første børnehjem åbnede sine porte i 1883, og andre fulgte efter. Især den schwabiske læge, Dr. Carl Gmelin, og senere hans kollega, Dr. Carl Haeberlin, stillede helsebadenes medicinske virkning an på videnskabelig basis. Gmelin opførte i 1898 Nordsø-sanatoriet med en vidtstrakt kurpark på den hidtil ubebyggede Sydstrand, og sammen grundlagde de i 1926 det "Bioklimatiske Forskningsinstitut" på Wyk.

"Wyk er badestedet for børn og ældre" - sådan blev denne udvikling sammenfattet kort efter århundredeskiftet. Strategien med også at satse på børnehjem, sanatorier og sø-hospices havde i hvert fald vist sig som en succes, og det kunne ses af de stigende besøgstal. Wyk kunne helt frem til 1. verdenskrig indtage andenpladsen blandt de slesvig-holstenske søbade, kun overgået af Westerland på naboøen Sild.

Se også:

Familiebade
"Badeskibet"
Sommerferie ("Sommerfrische")
Christian VIII. i Wyk
Badegæster 1874-1912
Promenadetur på Sandwall i 1840
Nye samfærdselsmidler gør det nemmere at tage til feriestedet Wyk på Föhr
Wyks sø-hospice

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
imageBiografier