v i m u . i n f o
Deutsche version

Büsum © izrg

Badegæster som en vej ud af den økonomiske krise - sådan lød forslaget fra Büsums sognefoged, Claus Bruer, i starten af det 19. århundrede. I 1818 stillede büsum´erne de første badevogne op ikke langt fra sognets kun 140 stråtækte huse, men på grund af den afsides beliggenhed og de primitive indkvarteringsmuligheder blev badegæsterne i stort omfang væk. Et andet forsøg ti år senere mislykkedes også.

Først i 1837 blev Seebads Büsum officielt vakt til live, da en lokal aktiefond finansierede byggeriet af to badehuse. Fra starten søgte søbadet sin niche og satsede - klogeligt - ikke først og fremmest på de velhavende gæster, men snarere på det (små-)borgerlige publikum. I forbindelse med åbningen af den første badesæson sås denne rammende bekendtgørelse i avisen, Dithmarsische Zeitung: "Her kan man ganske vist ikke tilbyde badegæsterne de samme muligheder for forlystelser, som andre badesteder tilbyder dem, men til gengæld vil opholdet heller ikke blive så dyrt som andre steder." Trods tilføjelsen af et varmtvandsbad, og selv om vognmænd hentede badegæsterne fra Heide og endog Itzehoe, forblev antallet af badegæster dog lavt. I badesæsonen 1879 var der stadigt kun 180 badegæster, der tog den besværlige rejse til Büsum.

Det var tilslutningen til jernbanenettet i 1883, der bragte det endelige gennembrud, så Dithmarsische Zeitung kunne ånde lettet op: "Nu har der dannet sig et opblomstrende søbad, som kan glæde sig over den store tilstrømning af badegæster fra nær og fjern, som lader velbehaget ved søluften og den prisbillige enkelhed afløse fornøjelserne på de større badesteder." Søbadets lovpriste "enkelthed" og "landlige præg" gjorde Büsum attraktiv for især det (små-)borgerlige klientel af sommerferiegæster. Søbadets profil havde vundet gehør. Disse gæster havde bestemte forestillinger om omgangstone og manérer, og de lokale forstod at imødekomme dem: som det eneste badested foruden det i Juist stemte Büsum forarget mod alle de andre medlemmer af Nordsøbadenes Forening i spørgsmålet om indførelsen af "familiebade", der tillod mænd og kvinder at gå i vandet sammen! Mindst lige så karakteristisk var den lokale skandale, der opstod omkring Büsums badeforvaltnings reklameplakat i 1908: den afbillede kvindelige vadehavsløber havde kækt kiltet badedragten op, så man rent faktisk kunne se et nøgent knæ. Det var for meget, og en storm af forargelse brød løs!

I den varme sommer 1911 kunne Büsum melde om besøgsrekord med over 6.000 badegæster. Stedet havde med sin særlige profil som et "enkelt" og "borgerligt" søbad og med vadehavsvandringer som en særlig attraktion, etableret sig endeligt blandt de slesvig-holstenske nordsøbade.

Se også:

Rejsen til søbadene
Familiebade
En Skandale
Büsum - det "borgerlige" Nordsøbad
"Søbadet i Büsum"s første sæson
Badegæster 1874-1912
Sommerferie ("Sommerfrische")
Vadehavsvandring

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
imageBiografier