v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Antisemitisme på badestederne © izrg

"Vort hotel er jødefrit" - hvis denne sætning leder tanken hen på den nationalsocialistiske jødeforfølgelse, er det ikke helt forkert. Imidlertid kunne man se den slags skilte allerede i år 1900 på talrige tyske badesteder ved Nord- og Østersøen.

I 1908 forsøgte Büsums lokale badeforening således (forgæves) at præsentere sig som "Tysk Bad" i deres reklame-materiale "for dermed at holde jøderne væk fra Büsum." I Borkum og andre steder stemte kurstedets orkester allerede i 1890´rne dagligt i med Borkum-sangen, en hadefuld antisemitisk slagsang, og størstedelen af badegæsterne sang begejstret med. Jødiske kurgæster - i det omfang de vovede at besøge de badesteder, der frimodigt betegnede sig selv som anti-jødiske - måtte regne med afvisning, forsmædelser på åben gade og til tider også med voldelige overgreb.

Det var især de nye og mindre etablerede badesteder, der brugte jødehad som "reklamebudskab". Således forsøgte Wenningstedt på Sylt at skille sig ud fra naboen, det mondæne badested Westerland (de hørte begge sammen indtil 1927), ved åbent at afvise jødiske gæster som uønskede. På Østersøkysten var det blandt andre Heiligenhafen, hvis badeforvaltning brystede sig af allerede i 1880´rne at forlange en særlig høj kur-takst for jødiske gæster. I den antisemitiske presse reklamerede de med badets "jøde-renhed". På den måde tiltrak de især det småborgerlige klientel - som så de jødiske gæster som konkurrenter i kampen om social anerkendelse. Denne "sociale" antisemitisme blev efter 1. verdenskrig tilføjet en politisk dimension, og den blev mere radikal: nationalistiske og antisemitiske slagord og symboler prydede reklamer og sandslotte - uden at myndighederne skred ind. Det offentlige rum blev fyldt med især antirepublikanske budskaber, og strandene blev "politiserede".

Efter den nationalsocialistiske magtovertagelse i 1933 fremskyndede nu også de offentlige figurer, som borgmestre og kurstedernes forvaltninger, aggressivt fortrængningen af de jødiske badegæster, og det længe inden Rigs-indenrigsministeriet i sommeren 1937 fuldstændigt forbød jødiske gæster på kur- og badestederne.

Se også:

Antisemitisme på Sild
Antisemitisme som reklamemiddel
Politik på strandene
"Borkum-sangen

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
videoVideo
imageBiografier