v i m u . i n f o
Deutsche version

Campingturisme © sdu

Campingturismen voksede kraftigt i løbet af det 20. århundrede over hele det syddanske område. Det skyldtes flere ting, men den stigende velstand for en større del af befolkningen var helt afgørende. Reallønnen for arbejdere og funktionærer steg kraftigt, og det satte lønmodtagerne i stand til at holde billige ferier med deres familier. Samtidig steg antallet af ferieuger løbende, ligesom det blev muligt at holde nogle korte weekend-ferier.

I årtierne efter krigen fik de fleste danske kvinder udearbejde. Det var med til at øge familiernes indtjening betydeligt, og det fik betydning for det beløb, som familierne kunne bruge på at holde ferie. For campingturismen var konsekvensen, at campingvogne og feriehytter efterhånden kom til at dominere pladserne. Samtidig er vogne og hytter blevet stadigt mere luksuriøst indrettet, og har efterhånden mest karakter af at være rullende sommerhuse. Og at kravene til faciliteterne på campingpladserne er blevet stadigt højere. Det er i dag utænkeligt med pladser uden store legepladser, swimmingpool, boldbaner og andre ting for børnene.

Inden for de senere år er der sket en udvikling i retning af, at mange campingpladser laves om til temapladser. Man søger at skabe en særlig profil med fx dyr på pladsen, wellness-faciliteter eller gode cykelmuligheder. Et eksempel er Basmark Camping ved Otterup på Nordfyn, hvor man har bygget pladsen ud fra et vikinge-tema. Bygninger, restaurant, legeplads etc. er skabt på basis af indehaverens opfattelse af, hvordan vikingerne levede. Og det har været en succes, fordi temaet og aktiviteterne virker tillokkende på børn - og sikkert også mange forældre.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer


videoVideo