tilbage Badevogne
I begyndelsen var badevognen den eneste tilladelige og standsmæssige adgang til badningens glæder. Badevognen var opfundet i England - badeturismens hjemland - i midten af det 18. århundrede og hørte sig til, da de første søbade åbnede i Tyskland.
Den romantiske digter Joseph von Eichendorff var betaget af denne indretning, som han noterede
i forbindelse med et besøg i det endnu unge Seebad Travemünde: "Hver af disse vogne består af en lille lav stue med stole, støvleknægt og alle bekvemmeligheder; den hviler på to hjul og er helt åben til søsiden. Når den badende har indlogeret sig i den lille bolig, bliver den skubbet nogle få skridt ud i havet, og han kan nu ad en lille rebstige, der er anbragt foran, sænke sig så langt ned i vandet, som han har lyst til."
Badevognene blev trukket ud i en vanddybde mellem knæ og hofte, enten af heste eller ved håndkraft. Ved østersøkysten, der var næsten fri for tidevand, blev vognene i et vist omfang stående i vandet og kunne nås over en lille gangbro. Langs Nordsøens kyst foretrak man på mange søbade den firehjulede frem for den tohjulede model på grund af den stærke brænding. Skjult for de andre badegæsters blikke steg badegæsterne - strengt opdelt efter køn - ned ad trappen på bagsiden af vognen for kort at dykke under nogle enkelte gange. Deciderede svømmeture fandt ikke sted, badet tjente kun til at styrke kredsløbet og forfriske.
Badning var indtil slutningen af det 19. århundrede en fornøjelse for samfundets elite, og den økonomiske omkostning ved at anvende en badevogn var tilsvarende høj. Lejen for en badevogn svarede i den første halvdel af det 19. århundrede til noget nær en håndværkers dagløn. Jo større kredsen af badeturister blev, desto mindre eksklusiv blev badefornøjelserne. Også et borgerligt publikum kunne nu betale prisen, især uden for de mondæne badesteder. På den samme tid blev badevognene mindre tillokkende. Strandbadet blev et sted for selskabelighed og repræsentation, og derfor fandt den egentlige badning ikke længere sted i afsondrethed. Fra da af klædte badegæsterne om i badekabiner, som på de fleste badesteder kantede stranden i lange rækker.
Se også:
