tilbage Sæljagt
Naturbeskyttelse og fredning af dyrearter havde ingen betydning, da Sild i 1906 reklamerede med jagt på 211 forskellige fuglearter. Og en landbetjents bevogtning af redepladserne i ynglesæsonen fra maj til juni tjente kun til at sikre den retmæssige forpagters indsamling af æg. Andre ville nemlig også gerne have del i fugleægsforretningen. Sæljagten var den mest populære. Omkring 1906 nedlagde kurgæsterne alene ud for Sild ca. 100 sæler pr. sæson, men tallene svingede stærkt fra den ene sæson til den anden. Øens kendteste sæljæger, Thiede, menes alene at have skudt ca. 6000 sæler i sit liv! Som hovedregel anså man de fiskeædende sæler for skadedyr. Det var først i 1935, man tog de første skridt til en beskyttelse.
En perfekt sæljagt forløb på denne måde: sammen med en erfaren sæljæger gik man over til en sandbanke og lagde sig i sælernes forladte hvilepladser. "Nu begyndte sæljægerens egentlige arbejde, nemlig "lokkeriet". Udstrakt, med hovedet lidt hævet, fødderne samlet, overkroppen let bøjet efterligner han sælernes bevægelse på sandet. Snart ser vi to, tre og endnu flere sæler dukke op af havets dyb og vedvarende betragte os mistroisk. ... Så snart sælen føler sandet under sin forluffer, drejer den hovedet endnu en gang til siden for at sikre sig - og da falder skuddet. Nu er glæden stor, jægeren har nedlagt sin første perfekt skudte sæl." Indtil 1935 kunne enhver gå på sæljagt, derefter måtte jagten kun foregå i følgeskab med en erfaren fører. Et generelt forbud mod sæljagt blev først udstedt i Slesvig-Holsten i 1973!
