tilbage Sandslottet
"... her arbejder de med spade og skovl, følger deres barnlige indfald, bygger grøfter, huler, broer, men især slotte og fæstninger, på hvis højeste punkter de med stolthed planter deres lands flag." Sådan beskrev Meyers rejsebog over nordsøbadene 1901 tyskerens kæreste tidsfordriv på stranden. Og sandslottene hørte virkeligt til én af strandlivets uundværlige glæder fra 1890?erne. De kunstneriske - henholdsvis selvhævdende - ambitioner rakte langt ud over det oprindelige formål: en beskyttelse mod vinden. Men også i dette tilfælde var der sat grænser for den frie udfoldelse: i Westerland på Sild blev der f.eks. sat en officielt højst tilladt diameter på 5 meter.
I 1920?erne og 30?erne - tiden med de "politiserede strande" - blev sandslottene til plakatsøjler for det politiske sindelag. Efter afpolitiseringen levede slottene videre som en - meget tysk - fritidsbeskæftigelse på de slesvig-holstenske strande. På den anden side af den tysk-danske grænse blev byggeriet af sandslotte i øvrigt opfattet som et "udtryk for en prøjsisk militarisme", som det viste sig i den såkaldte "sandslots-krig" i sommeren 1963.
I sin ekstreme og professionaliserede form viser sandslotsbyggeriet sig som "sandskulpturs-festivaler" som den, der siden 2002 har været afholdt i rammerne af "Sand World" i Travemünde.
Her kan betalende gæster beundre op til 10 meter høje sandskulpturer.
Se også:
