v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Olieproduktion i vadehavet - olieboreplatformen "Mittelplate" © izrg

Syv kilometer fra Friedrichskoog - midt i "Nationalpark Schleswig-Holsteinisches Wattenmeer" - ligger Tysklands største oliefelt. Geologer mente allerede i 1950´rne, at der kunne være olieforekomster på stedet, men udvindingen blev først rentabel med olieprisernes himmelflugt i 1970´rne. I begyndelse af 1980´rne udarbejdede man byggeplanerne for boreplatformen "Mittelplate" - i 1987 tog konsortiet RWE Dea/Wintershall den i brug.

Det første udkast til nationalparkloven klassificerede den del af vadehavet, der dækker det senere udvindingsområde, som særligt beskyttelsesværdigt (zone 1). Men af hensyn til de økonomiske interesser indplacerede nationalparkloven ved sin vedtagelse i 1985 kun dette område som zone 2. Det betød, at visse anvendelser - blandt andet olieproduktion - var tilladt. De økonomiske interesser vejede tungere end det faktum, at olieboreplatformen grænsede lige op til fuglereservatet Trischen (zone 1), og at den udvundne råolie skulle transporteres gennem en zone 1. Den tidligere CDU-ministerpræsident Uwe Barschel mente, at boreplatformen i vadehavet var en "skønhedsfejl, og "måske endda mere end det".

Mittelplates byggegodkendelse blev fulgt af strenge miljøpålæg. Hele platformen blev opført på et blot 70 gange 95 meter stort areal, som var næsten fuldstændig afskærmet fra Nordsøen. Boreplatformen er bygget som en kompakt vandtæt stål- og betonbalje med 11 meter høje spunsvægge ud til det åbne hav. Intet kan trænge ind udefra bortset fra regnvand eller vandsprøjt, og intet kan ukontrolleret komme ud i havet indefra, heller ikke regnvand. Ikke en gang en nedsivning er mulig.

Efter ibrugtagningen steg Mittelplates udvundne oliemængde fra 200.000 tons i begyndelsen til over 2,5 millioner per år i 2006. Indtil i dag er der produceret mere end 15 millioner tons råolie - man formoder, at der stadigvæk findes 30-100 millioner tons under platformen. Siden juni 2000 har bevillingshaveren yderligere aftappet olie fra en del af aflejringerne under Mittelplate inde fra Dieksand gennem op til ni km lange boringer i ned til 2.000 meters dybde.

I fremtiden forventes den årlige indvinding fra land at løbe op i 1,1-1,2 millioner tons olie. Siden 2005 er olien blevet transporteret gennem en pipeline i stedet for tankskibe - dermed behøver rundt regnet 2.000 færre skibe at stå ud hvert år. En større årlig indvinding forkorter platformens funktionstid.

Talrige miljøstudier har helt fra begyndelsen undersøgt boreplatformens indflydelse på vadehavets økologiske system, men har indtil nu ikke kunnet påvise nogen varige skader. I modsætning til andre indvindingssteder, hvor 5.000-8000 km² havbund - en flade dobbelt så stor som Fyn - er blevet forurenet af olieholdigt boreslam, boreaffald og produktionsvand, så forhindrer Mittelplates koncept omkring affaldsbehandling, at disse rester bliver ledt ud i Nordsøen. Produktionsselskabet finder det bekræftet, "at man også kan indvinde olie i økologisk følsomme områder", som Harald Graeser, talsmand for RWE/Dea AG, har sagt det - det er "enestående i hele verden". Og Mittelplate har uden tvivl sat en høj økologisk standard, som kunne være et forbillede for mange andre produktionssteder. Men selv om olieproduktionen indtil nu er forløbet sikkert, fastholder miljøorganisationerne deres generelle indvendinger mod eksistensen af en olieplatform i et naturbeskyttelsesområde, hvor millioner af trækfugle gør rast.

Se også:

Luftfoto af "Mittelplate"
Placeringen af råolieforekomsterne
Placeringen af "Mittelplate" i vadehavet

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
sourceKilder
metainfoForfatterens kommentarer
lexiconLeksikon