tilbage Vadehavet som økosystem
Vadehavet er udover Alperne det største sammenhængende - og stadig meget oprindelige -økosystem i Europa. Det omfatter et område på ca. 8. 000 km² og strækker sig i en længde af over 500 km fra Nordsøkysten ud for Esbjerg til Den Helder i Holland. Vadehavet er et relativt ungt økosystem, som først er dannet for ca. 4.000 år siden som et resultat af den sidste istid og den stigende havoverflade.
For at et vadehav kan dannes, kræves der helt specielle betingelser. De opstår i de tempererede zoner, hvor havet oversvømmer svagt faldende arealer i en tidevandsrytme, og kun, når der er tilstrækkeligt finkornede sedimenter (bundfald) i vandet. De skylles ud i havet af strømmene, hvorefter kyststrømmene fordeler det fine materiale, så det langsomt kan aflejre sig. Derfor må strømmen heller ikke være for stærk, da den så vil forhindre aflejringen.
De arealer, som tidevandet regelmæssigt oversvømmer - vaderne - er ikke ens sammensat overalt. Alt efter strømhastigheden aflejres sedimenter i forskellige kornstørrelser. I rolige og beskyttede arealer synker det fine materiale til bunds og danner her slikvader. Hvor strømmen er stærkere, er det kun de tungere og grovere materialer, der afsættes. Her opstår blandings- og sandvader. Vadehave forekommer ved mange af jordens kyster, men dog af væsentligt mindre størrelse. Vadehavet ved nordsøkysten består af forskellige zoner, som hver for sig er beboet af specialiserede planter og dyr. I det slesvig-holstenske vadehav finder man det åbne hav, prilerne (tidevandsrender), vaderne, klitlandskabet og saltengene.
Som økosystem for millioner af dyr og planter er vadehavet af stor betydning. I det slesvig-holstenske vadehav lever der mere end 3.200 forskellige dyrearter, hvoraf de 250 kun findes her. Mange af disse dyr og planter er særdeles specialiserede, for vadehavet kræver gode tilpasningsevner. De skal kunne tåle den stadige vekslen af vand og luft, store temperaturforskelle, iltmangel og saltet. Kun "få" arter evner dette, men de forekommer så til gengæld i stort antal. Hvis man graver i vaden, kan man finde op til to millioner organismer på en kvadratmeter. Mange af disse kan kun ses under mikroskop. Det vrimler med hundredtusindvis af små dyr som snegle, orme, muslinger og krebs. Denne uhyre mængde af levende væsner kan kun eksistere under vadehavets specielle betingelser. Med tidevandets faste rytme overskyller Nordsøen vaderne og bringer til stadighed nye næringsstoffer (som mineraler og plankton) med sig. Disse synker langsomt til bunds, hvor de aflejrer sig og tjener som næring for de smådyr, som igen er føde for fisk og fugle. Vadehavet fungerer også som "børneværelse" for dyrearter som rejer, rødspætter og sild. Dets lave vand giver de unge dyr tilstrækkelig beskyttelse mod større fisk, og samtidigt kan de finde føde til overflod. Som voksne begiver de sig ud i det åbne hav og kommer kun tilbage til det lave vand for at gyde. Talrige fiskearter lever kun i vadehavet en del af året. De udnytter de gode betingelser i sommermånederne og trækker om vinteren tilbage til den dybere Nordsø.
To gange om året udnytter millioner af trækfugle vadehavet - for eksempel øen Trischen - som rasteplads på vej til deres vinter- eller sommerkvarterer. Netop her er føden så rigelig, at fuglene i løbet af få uger kan opbygge de nødvendige fedtdepoter til deres lange videre træk.
Se også:
