v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Kystsikring ved Østersøen © izrg

Slesvig-Holsten og Syddanmark er en region mellem to have. Når talen falder på kystsikring og stormfloder, tænker mange mennesker automatisk på Nordsøen, men glemmer, at også Østersøen kan være farlig ved ekstremt vejr, og at mange havne også her står under vand fra tid til anden - senest i 1989 og 2006! Men kravene til kystsikring ved Østersøen adskiller sig på mange områder fra behovene ved vestkysten.

Ekstreme stormfloder optræder kun sjældent ved Østersøen. De forudsætter en helt bestemt kæde af vejrsituationer. Når flere dages storm fra vest eller nordvest har presset store mængder af vand fra Nordsøen ind i Østersøen, så stiger vandstanden overalt, men særlig meget i den østlige del af Østersøen. Hvis vinden så drejer om i øst, skvulper det opsamlede vand tilbage. Den relativ lille Østersø kan ikke bare presse vandet tilbage i Nordsøen, og så kan der opstå en skvulpen, som man kender det fra badekarret. Med en vedvarende vind kan der opstå endog særdeles høje bølger. I den situation kan man også opleve en kraftig stormflod i Østersøen.

I modsætning til Nordsøen har tidevandet næsten ingen betydning i Østersøen - i Kiel er forskellen mellem ebbe og flod således omkring 15 cm. Dermed når de maksimale niveauer for højvande generelt et lavere niveau end i Nordsøen. Samtidigt varer Østersøens højvandstande væsentlig længere på grund af de geografiske betingelser. Videnskabsfolk har beregnet, at energipåvirkningen på kysten og dermed også skadepotentialet er ligeså høj som ved Nordsøen.

Den slesvig-holstenske østersøkyst er i alt ca. 640 km lang, hvoraf ca. 160 km vedrører Sliens bredder og de 90 km kysten om øen Femern. I modsætning til den "flade" marsk ligger store dele af Østersøkysten nogle meter over havoverfladen som en rest fra den sidste istid. Kun ca. 320 km2 ligger lavere end 3 meter over NN og er dermed klassificeret som truet. Dermed er det et meget mindre areal, der er truet af oversvømmelse, end ved Nordsøen. Med næsten 150 km stejle klinter råder østkysten desuden på visse strækninger over en naturlig kystsikring, der dog igennem årtusinder har været udsat for havets nedbrydning meter for meter. Det meste af dette materiale føres af strømmen parallelt med kysten, hvor det så aflejrer sig på rolige steder. De revler, landtanger og strandvolde, der opstår på den måde, kan så danne nye naturlige beskyttelser af fladkysten. Østersøkysten bliver overalt - hvor det med den aktuelle viden skønnes nødvendigt - beskyttet mod havet med kunstige anlæg - på nuværende tidspunkt i en længde af omkring 120 km.

For østkystens beboere spiller kystsikringen kun en underordnet rolle. Behovet for at beskytte områder mod højvande opstod faktisk først i begyndelsen af det 20. århundrede, dels med en større bosættelse og dels med en udvidelse af landbrugsarealerne - den sidste alvorlige stormflod ved østersøkysten fandt sted for over 130 år siden. I modsætning til Nordsøen foreligger der først pålidelige vandstandsmålinger for Østersøen i nyere tid, og det mangelfulde statistiske grundlag vanskeliggør planlægningen af kystsikringen. Inden for forskningen er det omstridt, hvor tit man skal regne med rekordhøjvande som det, der forekom den 13. november 1872. Her blev vandstanden registreret til 3,30 meter over middeltallet for højvande i Travemünde - en klar rekord, da alle følgende stormfloders vandstande har ligget mindst en meter under denne. Af sikkerhedshensyn går de ansvarlige myndigheder i deres planlægning ud fra denne rekordvandstand plus 25 cm per hundrede år på grund af den generelle hævning af havspejlet og et yderligere sikkerhedstillæg på 50 cm.

Slesvig-Holstens østersøkyst er meget tættere befolket end vestkysten. En stor del af turistfaciliteterne findes langs kysten, men der forekommer også industrier i de truede områder. Netop de steder viser det sig vanskeligt at opføre nye anlæg til kystsikring, enten på grund af pladsmangel eller en manglende anerkendelse af problemet. Turistbranchen ønsker den kortest mulige vej til stranden, hvorfor man i årevis har givet afkald på nødvendige sikkerhedsafstande til havet.

Se også:

Østersøkystens stormflod i 1872
Klint
Nordsø- og østersøkyster

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater