v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Østersøkystens stormflod i 1872 © izrg

"Den 12. november blæste en kraftig nordøstenvind, efter at vi i længere tid havde haft den modsatte vind. (...) Havet rasede næsten til strandkammen. (?) Hen mod natten steg vandet og brød snart igennem ved Schmöl strand. Derved blev sænkningen foran strandvolden oversvømmet." Sådan beskrev præsten Bartels fra Schönberg i den nuværende kreds Østholsten i 1872 den måske mest ødelæggende stormflod på østkysten. Han skildrede også en fiskerfamilies overlevelseskamp: "I det ensomt beliggende fiskerhus, kaldet Brasilien, ser beboerne F.E. med kone, søn og datter, den sidste endnu ikke voksen, sig omringet af fare. Murene styrter sammen og der er ingen båd ved hånden." Vandet står familien til op under armene. Og alligevel lykkes det dem at bygge en flåde af stiger, døre og omkringdrivende bjælker. "I en rasende fart skyder flåden af sted med de af stormen oppiskede vandmasser. Sne og regn gør situationen endnu mere uhyggelig? Så driver flåden forbi holmen, der allerede har modtaget beboerne fra fiskerhuset Kalifornien. Så griber en bevoksning, hvis spids rager op over vandet, fat i fartøjet; det vipper, og mor og datter glider ud i vandmasserne. Faderen, som vil gribe dem, styrter efter, men bliver grebet af sønnen og trukket op. Flåden skyder fremad. Endnu et levende hegn og fartøjet brækker fra hinanden. Faderen griber fat i et af hegnets træer og råber efter sønnen, men han bliver halvvejs bevidstløs revet væk af en bjælke fra flåden og får endeligt fast grund under fødderne? Først omkring midnat mellem den 13. og den 14. november lykkes det at komme ham til undsætning ovre fra holmen og redde ham. Far, mor og søster er fortabte."

Det var ikke kun i Holsten, man oplevede en dramatisk situation i november 1872, men næsten overalt langs den syddanske og slesvig-holstenske østersøkyst. Hårdest ramt var Sydfyn, Lolland-Falster, Sønderjylland og de slesvig-holstenske kystregioner ned til Lübeck. Alene på det slesvig-holstenske område talte man i denne nat mellem 270 og 300 døde, mere end 15.000 nødlidende mennesker og næsten 3.000 ødelagte eller stærkt beskadigede huse; 31.000 hektar land stod under vand. Tusinder af dyr druknede, utallige skibe sank, strandede eller blev slynget op på land. Klinter blev forskubbet, strande bortskyllet, og næsten overalt ved østersøkysten var digerne beskadigede eller ødelagte. Saltvandsforureningen af drikkevandsforsyningen var et stort problem.

I Flensborg stod vandet med 3,27 meter over middelvandstanden så højt, at beboere i de lavtliggende huse måtte reddes per båd. Fra mange huse var den eneste flugtvej via taget ud i det fri, skrev avisen "Daheim". Tilsvarende situationer sås i Lübeck, Travemünde, Kiel og de andre kystbyer - overalt efterlod stormfloden ødelæggelser. På Ærø blev kun fyrtårnet tilbage af havneanlægget i Ærøskøbing - alle andre bygningsværker styrtede sammen. På samme måde ødelagde stormfloden alle ti bebyggelser i den lille by Vemmingbund.

Vandet steg utroligt hurtig denne nat - som i Køge, hvor det inden for kun en halv time steg til 1,30 meter over det normale niveau - og det steg til rekordhøjder. På Lolland lå vandstanden mellem 3,60 og 4,20 meter over normalt højvande, i Kiel og Eckernförde 3,40 meter og i Slesvig endda 3,49 meter over middelvandstanden - rekorder, som indtil i dag endnu ikke er blevet overgået!

Det var flere dages vedvarende storm fra sydvest, der var årsagen til de usædvanlige vandstande. Stormen havde stemt vandet op i det nordøstlige østersøbassin. I forbindelse med den hurtigt følgende nordøstenstorm, som i flere timer nåede orkanstyrke, løb vandet i denne nat tilbage i retning mod Slesvig-Holstens østersøkyst. Højdeforskellen mellem Kattegat og den sydvestlige Østersø forstærkede effekten. Fra Kattegat flød yderligere mængder af nordsøvand hurtig i retning mod kystbyerne. Dette samspil førte til ødelæggelserne i de slesvig-holstenske og syddanske kystregioner. Stormfloden traf mange kystbeboere uforberedte, for i 1872 fandtes der endnu ikke langsigtede vejrprognoser, som vi kender dem i dag.

På grund af de store ødelæggelser langs østersøkysten blev mange mennesker truet på deres eksistens. De danske kommuner grundlagde komitéer, som registrerede skaderne helt ned i detaljen. For eksempel opgjorde rapporten om skaderne i Fåborg både daglejeren Niels Johannsens tab - for 30 Rigsdaler skade, nuværende situation dårlig - som grevinde Schaffalitzkys - hæk beskadiget, 25 Rigsdaler, nuværende situation god! Komitéerne var også ansvarlige for at indsamle bidrag til de nødlidende. Anvendelsen af disse donationer fremkaldte imidlertid diskussioner - nogle af midlerne gik også til Slesvig-Holsten for at hjælpe de nødlidende der, hvad mange danske politikere misbilligede.

Stormfloden i 1872 var statistisk set en hundredårs begivenhed. Indtil nu er de forudsætninger, som kan føre til en sådan en katastrofe, ikke set gentaget. De pågældende vandstande er heller ikke blevet gentaget. Men man kan stadigt ikke udelukke forekomsten af de meteorologiske forudsætninger fra dengang. På denne baggrund er sikringen af østkysten en væsentlig del af regionens kystsikring.

Se også:

Ødelæggelser
Faaborg 1872
Tre kategorier af stormflod
Als 1872
Klinten mellem Laboe og Wendtorf

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
audio Audio
sourceKilder