v i m u . i n f o
Deutsche version

Neulandhalle © izrg

"Neulandhalle" skulle både være en arkitektonisk kroning af "Adolf-Hitler- Koog" og den skulle være et centrum for fællesskabets liv. Slesvig-Holstens Gauleiter, Hinrich Lohse, tænkte først og fremmest på ungdommen, som her skulle opdrages i de nationalsocialistiske ideer. Hallen tjente også som forsamlingssted for beboerne på nationale helligdage som "Tag der Arbeit" - en nazistisk arbejdsdag - og den årlige høstfest. Neulandhalle fungerede også som kirke, idet der ikke var en sådan i kog´et.

Hallen blev opført på det fem meter høje værft "Franzosensand". Der havde hidtil været en barak til fårehyrderne, men den blev fjernet. Arkitekten Richard Brodersen valgte bevidst dette sted, fordi der var en god udsigt til omegnen og da den høje placering ophøjede den nazistiske byggekunst.

I 1936 indviede Hinrich Lohse og Walter Darré - der var "Bondefører" og ernærings- og landbrugsminister - den imponerende enetages bygning. Neulandhalle gav mindelser om byggestilen på "Haubarg" i Ejdersted såvel som bondehusene i Nordfrisland og Ditmarsken. Indvendigt bestod hallen af flere rum. Det var et herberg med soveplads til 50 mennesker, der var forskellige arbejdsrum og der var et centralt forsamlingsrum. Der var sågar et bibliotek med litterære værker af højtrangerede nazistiske forfattere. Heller ikke den uundgåelige Førerskulptur manglede. Den store hal afbildede hoveddelen af stueetagen, og til den anden side var der opført adskilte mande- og kvinderum. Fire fresker af den slesvig-holstenske kunstner Otto Thämer var opført på indersiden af østvæggen over kaminen; digebyggeri, husbyggeri, såning og høst var motiverne for denne heroiserende fremstilling af nybyggernes rolle og arbejde.

Også ydersiden var nøje gennemkomponeret. Statssymbolet - Rigsørnen med hagekorset - var placeret over indgangsdøren. På nordsiden stod to fire meter høje heroiske mandsfigurer som vogtere - en soldat med en stålhjelm og en bonde med en spade. De symboliserede grænsebeskyttelse og kampen mod havet.

Neulandhalle er der stadig. Den evangeliske kirke overtog den i 1970 og benytter den nu som feriested.

Se også:

Der Blick vom Seedeich auf die Neulandhalle und den „Adolf-Hitler Koog“.
Wächter
"Neulandhallen" i "Adolf-Hitler-Koog"
Freskene af Otto Thämer i "Neulandhallen"
Jugend
Die Neulandhalle

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
quotesCitater
imageBiografier