v i m u . i n f o
Deutsche version

Esbjerg © sdu

Da søfarten på Fanø gik ned omkring år 1900, begyndte den først for alvor i Esbjerg. Men det var i en helt anden form. På få år blev der opbygget en stor dampskibsflåde, der i 1904 var på 138 fartøjer og 22.000 NRT. Skibene levede af at fragte varer til og fra England. I første halvdel af det 20. århundrede gik omkring halvdelen af den store danske landbrugseksport gennem havnen i Esbjerg.

Efter krigen begyndte fragtmængden i Esbjerg at skrante noget. Det hang blandt andet sammen med, at andre havne havde taget over da Esbjerg lå stille under krigen. Under sloganet "Save fuel - go to Esbjerg" lykkedes det dog efterhånden at få en stor del af udenrigsfragten tilbage.

Op gennem 1970´rne og 80´rne begyndte containerfragten at gå uden om Esbjerg. Det hang sammen med dårlige trafikale forhold til og fra havnen. Havnene i Fredericia og Aarhus lå bedre i forhold til motorvejene, og det gjorde det lettere for lastbilerne at hente og bringe containerne. Det var helt afgørende, fordi det er lastbilerne der fragter containerne fra havnene til modtagerne. Derfor havde åbningen af den nye motorvej til Kolding i 1998 meget stor betydning for Esbjerg havn.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
multimediaMultimediemodul
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
lexiconLeksikon
metainfoForfatterens kommentarer
bibliographyLitteratur