v i m u . i n f o
Deutsche version

Flensborg © sdu

Sagt på godt jysk, så var søfarten i Flensborg i en rigtig træls situation efter Første Verdenskrig. En meget betydelig del af byens kæmpestore dampskibsflåde var gået tabt under krigen. Og mange af de skibe som havde overlevet blev taget af sejrherrerne som en del af Versailles-traktaten. Så Flensborgs handelsflåde var næsten slået tilbage til start i 1919-20.

Samtidig var der kolossale økonomiske og politiske problemer i Tyskland i de første efterkrigsår. Revolution og hyperinflation gjorde betingelserne for handel og søfart uhyre dårlige. Og for at gøre ondt værre, så kom den nye landegrænse til Danmark til at gå lige nord for byen. Det afskar Flensborg for en stor del at sit gamle opland, og gjorde handelsmulighederne endnu dårligere.

Alligevel lykkedes det for byens skibsfart og redere at komme op igen i løbet af 1920´rne. Men kun for at blive ramt hårdt af den økonomiske krise fra 1929 og de følgende tre-fire år. Da måtte en del af Flensborg-skibene blive i havn, fordi der ikke var noget at sejle med.

På den baggrund er det ret imponerende, at Flensborg fortsat havde en handelsflåde af betydning efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Det er først inden for de seneste årtier, at skibsfarten stort set er forsvundet fra byen.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
metainfoForfatterens kommentarer
lexiconLeksikon