v i m u . i n f o
Deutsche version

Fanø © sdu

I 1895 havde Fanø den største handelsflåde i den danske provins. Den var med sine 45.000 NRT større end handelsflåderne i byer som Svendborg, Marstal og Flensborg. Men det var en meget kort periode, at Fanøs søfart blomstrede. Allerede ti år senere var tonnagen halveret og i 1913 var der kun fire store sejlskibe tilbage på øen.

Fanø-skibene begyndte forholdsvis tidligt at sejle uden for Østersøen og Nordsøen. Fra midten af 1800-tallet begyndte de at sejle til Middelhavet, og snart efter satsede øens skibsredere mere på den oceangående langfart. Det hang mest sammen med den hårde konkurrence fra dampfragtskibene i Europa.

Fra begyndelsen af 1880´rne blev der investeret mange penge i de store oceangående fragtsejlskibe. En stor del af pengene kom fra investorer udefra, og alene fra Hamborg kom omkring en tredjedel af den investerede kapital. Her så mæglerfirmaet Knöhr & Burchard store muligheder i at promovere Fanø-søfarten. Tyskland begyndte at få problemer med at fragte varer til de andre europæiske stormagter og deres kolonier. Det var især Frankrig der gjorde knuder efter nederlaget til Tyskland i 1870-71. I stedet benyttede Hamborg-købmændene de danske skibe til at fragte varerne for sig.

Men omkring 1900 var festen forbi. Dampskibene havde for længst udkonkurreret sejlskibene på fragten mellem Østersøen og Nordsøen. Efterhånden skete det samme på langfarten, og fra begyndelsen af 1900-årene sejlede de fleste af Fanø-skibene med underskud. Derfor forsvandt sejlskibene på få år.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
multimediaMultimediemodul
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
lexiconLeksikon
bibliographyLitteratur