v i m u . i n f o
Deutsche version

Marineflag © sdu

Flåden i Tyskland har skiftet fane adskillige gange. Faktisk kunne man have valgt at tage et par stykker mere med, end der er vist her. Der blev i 1892 og 1903 foretaget nogle mindre ændringer i kejserrigets marineflag - Reichskriegsflagge - og i 1938 foretog det nazistiske regime nogle ændringer i marinens flag.

De mange faner symboliserer noget forskelligt. Farverne gul-rød-sort - som i dag er det tyske flag - blev brugt efter de liberale marts-revolutioner i 1848 i Tyskland. Flaget sender på den baggrund signaler om demokrati og ikke-imperialisme. Flaget i perioden 1867-1921 havde den preussiske ørn i midten og er siden benævnt "Det kejserlige krigsflag" - "Kaiserliche Kriegsflagge". Det er siden blevet opfattet som et symbol på kejserrigets imperialistiske stormagtsplaner.

Den nazistiske fane var et nyt krigsflag, som blev dannet på baggrund af kejsertidens flag. Hitler fik allerede i 1933 fjernet det gul-rød-sorte demokratiske symbol. I stedet kom hagekorset og nazismens rød-sorte farver på det ny flag i 1935.

På den baggrund markerer de forskellige faner de voldsomme skift, der er sket i tysk historie gennem de seneste 150 år. Til det hører naturligvis også fanerne for Volksmarine og Bundesmarine, som markerer den store forskel der var mellem Øst- og Vesttyskland under Den Kolde Krig.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
lexiconLeksikon