v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Henry Kochs værft i Lübeck © sdu

Schiffwerft von Henry Koch AG blev stiftet i 1882 i Lübeck. Ejeren Heinrich (Henry) Koch havde tjent en formue i Australien, som han valgte at skyde ind i sine virksomheder i Lübeck.

Værftet voksede meget hurtigt og meget kraftigt. Frem til 1930, hvor det sidste skib - fiskekutteren Reichspräsident von Hindenburg - blev afleveret, blev der bygget 287 større eller mindre skibe på værftet. Samtidig steg antallet af medarbejdere voldsomt, og inden udbruddet af Første Verdenskrig blev det byens største industriarbejdsplads med 6-7.000 ansatte.

Værftet adskilte sig markant fra værfterne i Kiel ved næsten udelukkende at bygge civile fragtskibe og fiskekuttere. Under krigen blev der ganske vidst leveret nogle få skibe til marinen, men den kraftige ekspansion skyldtes væksten i den kommercielle søfart. Hovedparten af skibene blev leveret til lokale tyske rederier, mens enkelte blev solgt til redere i Danmark og Sverige.

Værftet blev ramt hårdt af den økonomiske krise ved slutningen af 1920´rne. Så hårdt produktionen faldt bort fra 1930 og værftet lukkede endeligt i 1934.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
imageBiografier