v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Helgoland og den tyske kolonipolitik © sdu

Siden de store opdagelsesrejser i 1500-tallet havde europæiske lande udnyttet deres militære styrke og søfartsmæssige evner til at trække rigdomme hjem fra fremmede verdensdele. Enten via handelskompagnier med militær opbakning hjemmefra eller i form af kolonier under kolonimagtens centrale styre.

I den sidste del af 1800-tallet tog kolonisationen voldsomt til, og det tyske erhvervsliv pressede på. De ville også have adgang til råstoffer, markeder og investeringsmuligheder, som de mente, en koloni kunne tilbyde. Bismarck var ikke begejstret. Dels tvivlede han på de økonomiske fordele, og dels var det svært at finde områder, der kunne tilegnes uden at støde andre landes interesser. Ikke mindst England havde omfattende besiddelser i det meste af verden. Men midt i 1880´erne erhvervede Tyskland 4 territorier i Afrika og en bid af Ny Guinea.

Da Zanzibar og en del af Tysk Østafrika i 1890 blev ombyttet med det betydeligt mindre Helgoland, vakte det vrede hos de tyske kolonientusiaster. En stormagt som Tyskland skulle forøges og ikke formindskes!

Året efter blev det Altyske Forbund oprettet som protest. Medlemmerne var stærke fortalere for Tyskland som stormagt. Dette skulle opnås ved at udvide kolonierne og styrke både hæren og flåden. Desuden var de aggressive nationalister, der med et antisemittisk præg tordnede mod rigets indre og ydre fjender. De fik stor indflydelse i offentligheden, og foreningen eksisterede indtil 1939, hvor den blev opløst af nazisterne.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
lexiconLeksikon