tilbage At vende tilbage
At vende tilbage.
Efter 2. verdenskrigs afslutning håbede helgolænderne på en snarlig tilbagevenden til deres ø. Men det skulle blive et langt sejt træk, før Helgoland endeligt blev frigivet i 1952.
Straks efter den engelske besættelse i maj 45 - og evakueringen af de sidste beboere - bad øboerne om lov til at vende tilbage efter deres ejendele. Det blev afslået. Tingene kunne ellers nok have været til gavn midt i al armoden. Det viste sig oven i købet, da det endelig lykkedes en mindre gruppe at få lov til at hente værdierne, at meget var ødelagt af vejrliget og mens andet var stjålet af søfarende, der havde været i land og taget, hvad de kunne bruge. Og stort set alt kunne bruges på det tidspunkt i det krigshærgede Tyskland!
I begyndelsen af 1946 forsøgte en komite af ældre øboere at appellere til såvel Danmark som England om beskyttelse og tildeling af en særstatus fri af det tyske rige. Sagen blev overvejet i England, men planerne om the Big Bang og luftvåbnets ønske om at bruge Helgoland som øvelsesbombemål stod i vejen for øboernes tilbagevenden. Tværtimod gav den engelske militærregering i sensommeren 46 en nedslående melding: det var fortsat forbudt at gå i land på Helgoland, det var forbudt øboerne at danne en politisk repræsentation, og kommunen var nedlagt, sådan at øen fremover var underlagt The Royal Navy.
I sidste ende blev tilbageleveringen af øen et resultat af mange små skridt, taget af helgolandske, tyske og engelske kræfter i forening.
