v i m u . i n f o
Deutsche version

Toldfrihed © sdu

Toldfrihed.

Helgoland fik et værdifuldt toldprivilegium, da øen var under engelsk herredømme. Den skulle hverken betale skat eller told til England, men måtte derimod opkræve afgifter efter eget ønske i det omfang, det var nødvendigt for at drive øen. Helgoland valgte at fortolde importvarer som vin, øl, spiritus og petroleum.

Ved overdragelsen til Tyskland i 1890, blev Helgoland sikret sin særstatus og sine toldregler frem til 1910. Men selv efter denne dato kørte ordningen uændret videre. Da øboerne vendte hjem – efter at have været evakueret under Første Verdenskrig - satte de fornyet gang i turismen ved at gøre reklame for éndags badeture. Man kunne nok også have kaldt dem for éndags indkøbsture, for gæsterne kunne samtidigt købe fordelagtigt ind, netop på grund af de særligt lempelige toldregler! I 1935 fik Helgoland oven i købet status som eget toldamt, sådan at hele grænsekontrollen foregik på øen og ikke på skibet eller i havnen på fastlandet.

Med udbruddet af Anden Verdenskrig gik turismen i stå. I stedet tjente øen på at importere ikke mindst tobaksvarer til soldaterne og de mange befæstningsarbejdere, der var til stede på øen. Men i april 1945 sluttede festen. Helgoland blev sønderbombet, beboerne blev evakueret, og de fik først øen tilbagegivet i 1952. Toldprivilegierne var imidlertid stadigt gældende. Selv da Tyskland i 1957 var med til at oprette det Europæiske Økonomiske Fællesskab – senere EF og EU – lykkedes det Helgoland at fastholde sin særstatus som toldfrit område. Også efter indførslen af EU's indre marked i 1993 - og endda efter forbuddet i 1999 mod salg af toldfrie varer på Nord- og Østersøen - fastholdt Helgoland sin status som toldfrit område. Endnu i 2007 kan Helgoland anvende det næsten 200 år gamle privilegium i sin markedsføring over for turisterne!

Flash Player 9 krves for at vises dette inhold. Download nu.
multimediaMultimediemodul
case storyFortllinger
photosFotos og illustrationer
bibliographyLitteratur