v i m u . i n f o
Deutsche version

Slaget ved Fredericia © sdu

Den danske regering opsagde den 26. marts 1849 den våbenhvile, som havde hersket siden 26. august året før. Det førte til nye kampe. Den danske hær talte da ca. 41.000 soldater, mens der var omkring 19.000 slesvig-holstenske og 47.000 tyske forbundssoldater. Perioden frem til den 10. juli 1849 blev der ført flere nye slag, og det var kendetegnende, at de danske styrker led nederlag til de tysk støttede slesvig-holstenske tropper.

Den danske hær blev hurtigt trængt tilbage, og den 13. april 1849 overtog oprørshæren Dybbøl. Efter at have indtaget Kolding den 23. april blev den danske hovedstyrke belejret i Fredericia. Det førte til et af de største slag under Treårskrigen den 6. juli, hvor omkring 24.000 danske soldater brød ud fra Fredericia og slog den slesvig-holstenske hær tilbage. Slaget var meget blodigt med omkring 4.000 faldne soldater, og det var et vendepunkt i krigen. Få dage senere blev der indgået en våbenhvile efter engelsk og russisk pres. Det blev derfor det sidste slag under Treårskrigen, hvor tyske forbundssoldater deltog på slesvig-holstensk side.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

sourceKilder
imageBiografier