v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Politisk forandring i København i marts 1848 © sdu

Den 21. marts 1848 valgte den danske konge, Frederik VII, at give efter over for de danske nationalliberales krav. Dagen før var der offentliggjort en resolution fra et politisk møde i Casino-teatret i København. Her krævede de nationalliberale, at kongen skulle sikre, at der blev skrevet en fælles Grundlov for Danmark og Slesvig og at der kom liberale ministre med i regeringen.

Den 21. marts gik et nationalliberalt folkeoptog til kongen for at lægge pres på ham. Frederik VII havde ikke interesse eller evner for politik, og valgte uden videre at følge det liberale krav. Han svarede, at han allerede havde indsat et nyt ministerium - det såkaldte Martsministerium - og at han var enig i kravet om en dansk-slesvigsk enhed.

Med sin udtalelse den 21. marts og med oprettelsen af den nye regering trak Frederik VII tæppet væk under den slesvig-holstenske bevægelse. Det vidste både han og de danske nationalliberale ledere. Alligevel kom angrebet på fæstningen i Rendsburg den 24. marts 1848 som noget af en overraskelse. I hvert fald var den danske hær ikke forberedt på krig.

I forlængelse af kongens næsten frivillige accept af de nationalliberales krav i marts 1848, blev der nedsat en grundlovsgivende forsamling. Kongens indflydelse på den Grundlov, som blev underskrevet 5. juni 1849, var meget beskeden. Det var især de nationalliberale og forskellige konservative grupper, som prægede indholdet af loven. De vigtigste bestemmelser fra denne første Grundlov fra 1849 er fortsat gældende i Danmark.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

sourceKilder
imageBiografier