v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Novemberforfatningen af 18. november 1863. © sdu

Den danske rigsdag besluttede den 13. november 1863 at gennemføre en fælles grundlov for Danmark og Slesvig i den såkaldte Novemberforfatning. Det var en klar overtrædelse af Londontraktaten fra 1852. Det var samtidig en provokation af Det tyske Forbund, og af England, Rusland og Sverige-Norge, der stod bag fredsbetingelserne efter Treårskrigen. Forfatningen var den undskyldning, som den preussiske ministerpræsident Otto von Bismarck støttet af Østrig kunne bruge til at gå i krig med Danmark om Slesvig-Holsten.

To dage senere – den 15. november 1863 – døde den danske konge Frederik VII pludseligt. Det gav nye problemer. I Londontraktaten var det besluttet, at Prins Christian af Glücksborg skulle være ny konge i Danmark og hertug i Slesvig-Holsten. Alligevel udråbte hertugen af Augustenborgs søn, Frederik, sig selv til hertug. Derved blomstrede den gamle arvestrid mellem det danske kongehus og augustenborgerne op igen.

Selve indholdet af Novemberforfatningen er af mindre betydning i forhold til de konsekvenser, som den fik. Alligevel er det interessant at konstatere, at de danske nationalliberale ikke skrev en lov, der var overvældende liberal. Den var en mellemting mellem den liberale Junigrundlov fra 1849 og den konservative fællesforfatning fra 1855. Især i forhold til valgretten var Novembergrundloven konservativ, fordi det kun var en lille formuende overklasse, som fik ret til at stemme. Heller ikke et liberalt krav om befolkningens ret til national selvbestemmelse var noget, som optog de danske politikere. Samlet må man derfor konstatere, at de danske nationalliberale var gået i en konservativ retning.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
imageBiografier
lexiconLeksikon