tilbage De danske foreninger i Nordslesvig.
De dansksindede slesvigere oprettede i perioden 1880-1895 en række forskellige foreninger. Det var for at dæmme op for det preussiske tryk, som mindretallet blev udsat for. Foreningerne var også udtryk for en målsætning om at styrke den folkelige danskhed i Slesvig. Så kunne befolkningen være parat til at stemme dansk, når der på et tidspunkt i fremtiden ville komme en folkeafstemning.
I 1880 blev Sprogforeningen oprettet. Baggrunden var, at danskundervisningen allerede var begrænset meget, og fra 1888 blev der udelukkende undervist på tysk i skolerne. Med sprogforeningen blev der taget initiativ til at danske børn fik privat undervisning i dansk sprog og historie. Derfor blev der fra Danmark sendt 10.000 eksemplarer af A.D. Jørgensens "Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie" af sted til Nordslesvig. Med Skoleforeningen fra 1892 blev der givet støtte til unge dansksindede, så de fik mulighed for et skoleophold i Danmark. En stor del af midlerne til det blev indsamlet i Danmark.
I 1888 blev Vælgerforeningen for Nordslesvig stiftet på H. P. Hanssens initiativ. Han blev også foreningens meget aktive sekretær i de følgende år. Vælgerforeningen var en paraplyorganisation for de dansksindede kandidater til den preussiske Rigs- og Landdag. Medlemmerne af vælgerforeningen var normalt aktive i de andre foreninger, og de var hovedmændene bag foredragsforeninger, oprettelse af forsamlingshuse osv.
Opbakningen til de dansksindede foreninger var størst på landet blandt de selvejende gårdmænd. Det er en grund til, at det mislykkedes for myndighederne at få knækket danskheden. Gårdmændene kunne ikke trues på deres erhverv, og det var umuligt at forhindre, at der foregik danske aktiviteter rundt om på gårdene. Endelig blev der etableret nære kontakter til gårdmandsstanden i Danmark, som i disse år fik stor politisk indflydelse.
