v i m u . i n f o
Deutsche version

Danevirkebevægelsen © sdu

Dannevirkebevægelsen var en stærkt dansk-national bevægelse i Slesvig. Den kørte hårdt på i 1918-20 for at den nye grænse skulle gå ved Dannevirke-Slien, og de brugte historiske argumenter. Slesvig havde frem til begyndelsen af 1800-tallet været dansksindet helt ned til Dannevirke. Derfor skulle det igen være en del af Danmark. Om der her og nu var dansk eller tysk flertal i området var ligegyldigt. Man ønskede altså ikke at følge selvbestemmelsesretten, fordi Tyskland havde ladet området fortyske mod den danske historiske ret.

Nogle af de vigtigste medlemmer af bevægelsen var redaktøren af Flensborg Avis, Ernst Christiansen og rektor og den senere formand for Grænseforeningen, Rektor H. P. Hansen. Den kom til at stå i stærk opposition til den danske regering og til den moderate sønderjyske linie under H. P. Hanssen.

Det er svært at sige, hvor stor den folkelige opbakning i Slesvig og Danmark var, men den har formentlig ikke været ret stor. Alligevel lykkedes det disse Dannevirke-mænd at påvirke den nationalkonservative danske konge, Christian X. Grænsespørgsmålet var afgørende for, at kongen i slutningen af marts 1920 fyrede den demokratisk valgte regering og udløste Påskekrisen. Efter krisens afslutning og genforeningen var Dannevirkebevægelsens indflydelse mere beskeden.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
sourceKilder
metainfoForfatterens kommentarer