v i m u . i n f o
Deutsche version

Friserne og nazismen © sdu

Ved valgene i 1932 gav et stort flertal af Nordfrislands vælgere deres stemme til det nazistiske parti. Der var flere forklaringer. Ingen af de to store partier, det katolske Centrum eller det socialdemokratiske SPD, havde nemt ved at vinde vælgere i Nordfrisland, der dels var overvejende protestantisk og dels var mindre industrialiseret end det øvrige Tyskland. Samtidigt så mange bønder og borgere fra middelklassen med mistro på Weimarrepublikkens politiske udvikling. Og sidst - men ikke mindst - appellerede den nazistiske propaganda stærkt til friserne, som blev fremhævet som et eksempel på den rene nordiske race.

Men nazismen blev en skuffelse for den frisiske bevægelse. Skønt den tysksindede Nordfrisiske Forening i september 1933 stillede sig "helt og holdent og uden forbehold bag Føreren Adolf Hitlers nye regering", havde nazisterne ingen interesse i at støtte et uafhængigt frisisk arbejde. Friserne skulle tværtimod indpasses i det tyske fællesskab, og den Nordfrisiske forening kom efter nogen modstand under nazistisk ledelse. I Frisisk-Slesvigsk forening fortsatte kampen for en status som nationalt mindretal med det resultat, at formanden blev pålagt skriveforbud i 1938.

De frisiske aktiviteter blev derefter begrænset til nazistisk kontrollerede optog og sammenkomster.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
imageBiografier