v i m u . i n f o
Deutsche version

Friserne i nyere tid © sdu

Efter afslutningen på 2. verdenskrig blev det det frisiske arbejde genoptaget. Modsætningerne mellem den tysksindede Nordfrisisk Forening og Frisisk-Slesvigsk Forening - i dag blot Frisisk Forening - som samarbejdede med det danske mindretal, var stadigt alvorlige. Derfor forsøgte den nydannede Foreningen Nordfrisisk Institut i 1948 at slå bro mellem de uenige parter ved at satse på en neutral videnskabelig tilgang til opgaverne. Men man skulle hen til midten af 60rne, før det lykkedes at forene de frisiske kræfter omkring det nydannede Nordfrisisk Institut. Denne institution fik til formål at fremme frisisk sprog, kultur og historie gennem forskning, studiekredse, foredrag, bogudgivelser m.m.

De økonomiske midler kom fra såvel forbundslandet Slesvig-Holsten, amtet Nordfriesland, byen Bredsted og indirekte fra Danmark gennem det danske mindretal og Frisisk Forening. I dag bidrager også den tyske Forbundsrepublik, og i de senere år er det for alvor lykkedes for den frisiske bevægelse at blive bemærket og anerkendt.

I 1988 blev et særligt "Forum for spørgsmål vedrørende den frisiske befolkningsgruppe i landet Slesvig-Holsten" nedsat under Landdagspræsidentens formandskab, og frisernes "krav om beskyttelse og fremme" er i dag fastslået i Slesvig-Holstens forfatning. På universitetet i Kiel tilbydes der frisiske studier, og i Flensborg uddanner seminariet lærere til at undervise i frisisk, som gives som et frivilligt tilbud til udvalgte årgange i folkeskolen. Internationalt samarbejder friserne med andre mindretalsgrupper og er omfattet af Europarådets vedtagelser angående mindretalsbeskyttelse.

Flash Player 9 krves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortllinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
imageBiografier