tilbage Nordfrisernes folkefester
Fra 1843 til 1863 blev der afholdt folkelige møder på Skamlingsbanken til støtte for danskheden i Slesvig. De opnåede stor symbolsk værdi, og danskerne er også senere i historien vendt tilbage til dette sted for at markere sønderjydernes vilje til at kæmpe for tilhørsforholdet til Danmark.
En sådan symbolværdi kunne også være attraktiv for den frisiske bevægelse, der ønskede en national opvågnen af friserne. Men de 6.000 frisere, der mødte op til den første "Nordfrisernes folkefest" i Bredsted i 1844, gik ikke hjem med en styrket oplevelse af at tilhøre et større frisisk fællesskab. Festen var arrangeret af den tyske Slesvig-Holstens Bevægelse, der gerne ville vinde friserne for den tyske sag, så festen kom til at dreje sig om tysk eller dansk tilknytning. Den problemstilling kom til at dominere i Slesvig-Holsten - og blandt friserne - de næste mange år.
Kniplingekræmmer Wulf fra Brede skrev efter mødet i 1844:
Det morede og interesserede mig i førstningen, men de alt for lange og mange taler, der især gik ud på at gøre de danske forhadte, mishagede og kjedede mig, så jeg forlod mylderen kl. 4.
Den frisiske forfatter Theodor Storm, der var medlem af festudvalget og enig i det politiske mål om at engagere nordfriserne i den slesvig-holstenske sag, var heller ikke helt tilfreds med festens forløb. I et brev til sin forlovede, som han skrev samme aften, som festen blev afholdt, kaldte han J. Chr. Todsen fra Tønder for en
følelsesladet danskerfortærer, der på denne dag holdt 50 taler, hvor ikke en eneste havde nogen mening, og som efter afslutningen af den halvtredsindstyvende faldt min kollega Lorenzen om halsen og med glædestårer i øjnene tilhviskede ham: "Det lykkedes!"
