v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Bohmstedt-principperne af 1926 © sdu

De tidlige frisiske foreninger var enige om, at frisisk sprog og kultur skulle fremmes. Men de kunne absolut ikke blive enige om forholdet til den tyske stat!

Den Nordfrisiske Forening mente, at friserne skulle anerkende og værdsætte, at tiden havde gjort dem til tyskere. Frisisk kultur skulle forstås og plejes som et regionalt særkende. Frisisk-Slesvigsk Forening - nationalfriserne - ønskede friserne anerkendt som et eget folk, der hverken var tyske eller danske. Derfor ønskede man vidtgående selvstyre og status som nationalt mindretal.

Uenigheden spidsede for alvor til i 1925, da Frisisk-Slesvigsk Forening søgte optagelse i den europæiske nationalitetskongres i Geneve, som var forum for nationale mindretal. Nordfrisisk Forening svarede igen med at vedtage Bohmstedt-principperne på deres landsmøde i 1926:

Vi nordfrisere er tysksindede. Vi føler os gennem flere hundrede år knyttet til Slesvig-Holsten og den tyske kultur. Inden for rammerne af denne kultur vil vi bevare vor stammes egenart. Vi ønsker, at vort sprog i det frisiske sprogområde bliver plejet i skole og kirke. Vi afviser at blive betragtet som nationalt mindretal.

Tyske grænsepolitikere havde været med til at sætte rammerne for erklæringen. De arbejdede stadigt på en ændring af 1920-grænsen og ønskede absolut ikke, at frisiske særstillinger skulle forplumre billedet af et samlet tysk grænseland.

13.000 nordfrisere skrev under på erklæringen, og kongressen i Geneve endte - efter store diskussioner - med at afvise nationalfrisernes ansøgning.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
imageBiografier