v i m u . i n f o
Deutsche version

Natoopbakning © sdu

Under hele Den Kolde Krig var den danske befolkning kritisk over for medlemskabet af NATO. Størst var usikkerheden i de første år. Der var en tydelig sammenhæng mellem NATO-opbakningen og de internationale kriser; efter den sovjetiske undertrykkelse af oprørene i Ungarn og Tjekkoslovakiet i 1956 og 1968 steg tilslutningen til NATO. Det samme skete i 1961 efter Berlin-krisen og da Sovjetunionen i 1979-80 invaderede Afghanistan.

Det er vigtigt at notere, at den danske befolkning støttede stærkest op bag NATO i 1980´rne. Det selv om der var heftige indenrigspolitiske kampe mellem den borgerlige regering og Socialdemokratiet om den danske støtte til NATO´s atomstrategi. Og selv om fredsbevægelsen i dette årti var meget synlig. Endelig er det interessant, at støtten til den militære alliance steg markant ved afslutningen af Den Kolde Krig i 1989-90. Det skyldtes en oplevelse af, at det var NATO der havde vundet kampen mod Østblokken, og at alliancen nu kunne sikre en stabil fred i Verden.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

sourceKilder
quotesCitater