v i m u . i n f o
Deutsche version

1972-afstemning © sdu

Den danske befolkning gik til stemmeurnerne den 2. oktober 1972. Der skulle stemmes om dansk medlemskab af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, EF. Resultatet blev nogenlunde klart, idet 63 % - næsten to ud af tre danskere - stemte for.

Forud var gået en meget følelsesladet valgkamp. Valget var da også på mange måder en kamp mellem fornuft og følelser. Fornuften sagde, at et dansk EF-medlemskab kunne være med til at sikre danske arbejdspladser og den danske velfærd. Følelserne sagde, at et medlemskab ville medføre et tab af indflydelse til de store lande i Europa - især Tyskland, Frankrig og Italien.

De borgerlige partier malede fanden på væggen, hvis ikke Danmark kom med i fællesskabet. Vi kunne ikke stå udenfor, fordi alle vore vigtigste handelspartnere var i EF efter Englands optagelse. Landbruget og arbejdsgiverne slog hårdt på de samme strenge, og man måtte forvente en dansk deroute ved et nej.

På venstrefløjen var stort set alle imod. EF ville underminere den danske velfærdsstat og de rettigheder, som danske arbejdere gennem mange år havde kæmpet sig til. EF var styret af store konservative lande, hvor den katolske kirke dominerede. Det ville bombe det frisindede Danmark mange år tilbage.

Socialdemokratiet var præget af uenighed. Statsminister Jens Otto Krag satte hele sin politiske status ind for et ja. På partiets venstrefløj var der derimod modstand. Unge folketingspolitikere som Svend Auken og Ritt Bjerregaard opfordrede til at stemme nej. Dagen efter afstemningen meddelte Krag fra Folketingets talerstol, at han trådte tilbage og overlod posten til den EF-kritiske Anker Jørgensen. Det havde betydning for den forslæbende danske EF-deltagelse i de følgende 10-15 år.

Flash Player 9 krves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortllinger
photosFotos og illustrationer
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier
lexiconLeksikon